Isolering – Den store guide!

Isolering

Hvad gør et materiale isolerende?

Kendetegnet for et godt isoleringsmateriale er, at det kan rumme en god mængde stillestående luft. Det er nemlig den egenskab, der giver den isolerende effekt. Samtidigt gør det hovedparten af isoleringsmaterialer lette. Et godt isoleringsmateriale leder i tillæg varme dårligt, når det sammenlignes med gode varmeledere som glas, metal og sten. For, at den isolerende effekt fungerer optimalt, skal isoleringsmaterialer derfor også holdes tørre. Vand leder nemlig varme meget bedre end luften. Så bliver isoleringsmaterialet vådt, mister det i høj grad evnen til at holde på varmen.

Hvordan måles isoleringsevne i materialer?

Når man skal beregne et materiales isoleringsevne benytter man lambda-værdien (λ -værdien), som angiver et materiales evne til at lede varme. Man angiver varmeledningsevnen i W/mK, som viser hvor meget energi (watt), der går tabt per meter i et materiale, når der er en forskel mellem inde- og udetemperaturen på én grad. Når et materiales lambda-værdi er høj, har det en god varmeledeevne og når lambda-værdien er lav er varmeledeevnen dårlig. Materialer til isolering har derfor en meget lav lambda-værdi.

Historisk brug af isolering i Danmark

I meget gamle huse kan man stadig finde de gamle isoleringsmaterialer, som er blevet brugt helt tilbage til middelalderen og frem til først i 1900-tallet. Det drejer sig om materialer som tørv, muslingeskaller, halm, ler, tang. I ældre bygninger finder man for eksempel stadig muslingeskaller, brugt som hulmursisolering og isolering i etageadskillelser. Tang blev især brugt ved kysterne til både hulmursisolering, isolering af loft og krybekælder. Mange af de gamle isoleringsmaterialer er meget brandfarlige og for at mindske brandfaren ved eksempelvis brugen af halm, blev det dækket af kalkmørtel, når det blev anvendt på husenes inderside. Nu til dags er der mange krav til isoleringsmaterialer set i forhold til brandfare. Nogle materialer er direkte brandhæmmende, andre er brandfarlige og må kun bruges bestemte steder.

Lovkrav til isolering i Danmark

Se opdateret informationer her: https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/Krav/257

Typer af isoleringsmateriale

Mineraluld

mineraluldMineraluld er fællesbetegnelsen for både glasuld og stenuld (Rockwool) og fremstilles ved at henholdsvis glas eller sten smeltes under meget høj varme. Glasuld er gullig i farven, hvor stenuld er mere grønlig. Mineraluld er absolut det mest brugt isoleringsmateriale i Danmark og man finder det i alle landets byggemarkeder. Det fås både som ruller, batts og granulat. Det kan skæres til og er derfor let at have med at gøre. Mineraluld kan benyttes til alle typer isoleringsopgaver – ydervægge, loft, rør og terrændæk. Det er dog kun stenuld, der bruges til terrændæk, da glasuld ikke er trykfast nok. Mineraluld kan bruges både til efterisolering og isolering af nye konstruktioner.

Fordele:
Mineraluld har været anvendt længe og er derfor gennemtestet. Det er brandhæmmende.

Ulemper:
Det er et meget klimabelastende isoleringsmateriale, da produktionen af mineraluld udleder meget CO2.

Papiruld/papirisolering

papiruldPapiruld laves af genbrugspapir. Typisk anvendes det i granulatform. For at forhindre, at papiret rådner og for at gøre det brandhæmmende tilsættes salte. Papiruld kan både optage og afgive fugt og etableringen af dampspærre er unødvendig, hvis producentens vejledning følges korrekt. Papiruld købes i byggemarkeder. Papiruld kan bruges i hulmure og på lofter.

Det er velegnet til lette trægulve og -vægge og kan både benyttes til nye konstruktioner og til efterisolering – for eksempel kan det blæses ind i hulmure. Det har ikke de bedste brandhæmmende egenskaber, men der er ikke krav om, at den konstruktion, der isoleres med papiruld, skal være lukket.

Fordele:
Papiruld har isoleringsegenskaber på højde med andre isoleringsmaterialer.

Granulaterne er lette at fordele eksempelvis omkring rør. Det er ikke dyrere end mineraluld og langt mere miljøvenligt.

Ulemper:
Når papiruldsgranulat blæses ind på for eksempel et loft som løs isolering, skal man regne med, at det falder 10 til 15 procent sammen, så der måske bliver behov for at blæse mere ind hen ad vejen.

Ekspanderet polystyren (flamingo)

eps flamingo isoleringEkspanderet polystyren (forkortet EPS) fremstilles af plastik. Plastikken skummes op til en form for luftige kugler. Produktet kendes fra flamingoplader, men kommer her i en anden form. Når det anvendes til isolering bliver kuglerne nemlig smeltet og trykket sammen til faste, hårde plader. EPS fås også som granulat. EPS må kun anvendes i lukkede konstruktioner. Grunden til det er, at produktet smelter ved brand, da det er lavet af plastik. Typisk anvendes det under betonen i terrændækket i forbindelse med nybyggeri eller ved renovering af badeværelse.

EPS-plader kan tillige anvendes i nye hulmure, og som granulat kan det blæses ind som efterisolering i hulmure på ældre huse.

Fordele:
EPS er modstandsdygtigt overfor et stort tryk, hvilket gør det velegnet til brug i terrændæk, hvor der skal beton ovenpå. Man kan finde meget tynde EPS-materialer, der alligevel isolerer rigtig godt. Det er en fordel, hvis der ikke er ret meget plads. De tynde produkter er dog ofte noget dyrere.

Ulemper:
EPS virker ikke brandhæmmende. Det er ikke bæredygtigt. Plastik er lavet af råolie og EPS belaster derfor i høj grad miljøet.

ThermoWhite

thermowhite isoleringThermoWhite er fremstillet af genbrugt granuleret polystyren, der mikses med et mineralsk bindemiddel samt vand. Isoleringsmaterialet er udviklet til at forhindre dannelsen af kuldebroer og kan benyttes hurtigt og let uden materialespild. ThermoWhite er et brandsikkert materiale og samtidigt er det med til at reducere vægten på en konstruktion betragteligt. Isoleringsmaterialet er godt til både nybyggeri og til renovering. Det er ideelt til at udjævne overflader og til lydreducering. Det kan bruges i etableringen af terrændæk og i etageadskillelser.

Fordele:
Der er ikke byggeaffald efter brug. Materialet er brandhæmmende. Målt i forhold til EPS reducerer materialet CO2 udladningen med 30 procent, da det et er genbrugt polystyren. Byggetiden kan forkortes markant ved brug af ThermoWhite.

Ulemper:
Umiddelbart ingen

Aluthermo Quattro

AluthermoAluthermo Quattro er et tyndt refleksivt isolationsmateriale. Materialet er opbygget af mange lag aluminium, der holder på den tørre luft. Aluthermo Quattro har været anvendt mange år i udlandet og har sin oprindelse i luft- og rumfartsindustrien. Her stilles nemlig krav om en minimal vægt og tykkelse samtidig om en høj isoleringsevne. Aluthermo Quattro kan med sine kun 10 mm og gode isoleringsgrad anvendes mange steder indenfor både nybyg og renovering. Det kan benyttes ved udvendig og indvendig tagisolation, isolation af indervægge og ydervægge, indstøbes i betongulv eller lægges under et trægulv.

Fordele:
Tyndt, fleksibelt, let og nemt at montere.

Ulemper:
Umiddelbart ingen

Få et komplet gratis og uforpligtende professionelt isoleringstjek af din bolig

Hvor kan man isolere i boligen?

Loftisolering

I ældre huse kan energiforbruget sænkes ved at efterisolere loft og tag, da isoleringen ofte er begrænset eller ikke eksisterende. Taget udgør en stor flade og varme søger op. Typisk sker 25-40 procent af husets varmetab derfor gennem loft og tag. Det er forskelligt hvor let det er at gå til en efterisoleringsopgave af et loft. Det kommer an på tagets konstruktion, om loftet er udnyttet eller ej, om det er loft til kip mv. Det uudnyttede loftrum vil naturligvis være lettest at gå til og vil være oplagt at efterisolere. Et udnyttet loftrum er ofte en større opgave, hvilket gør det oplagt at efterisolere loftet samtidigt med en renovering af taget.

Lovkrav ved efterisolering af tag og loft

Når man renoverer eller ændrer på taget skal bygningsreglementet overholdes. Blandt andet står der, at man ved ombygning og ændring af bygningsdele skal foretage en rentabel varmeisolering i det omfang, som det kan betale sig. Om det kan betale sig beregnes ud fra omkostningerne set i forhold til besparelsens størrelse. Men generelt er kravene til efterisolering gældende i følgende situationer:

Ved udskiftning af spær, tagdækning, loftsbeklædning.
Ved ændring af selve tagets konstruktion – for eksempel fra et fladt tag til et rejst tag. Ved udskiftning af tagdækning, tagplader, tagsten fra en type til en anden. Eller hvis et nyt lægges ovenpå. En undtagelse fra kravene kan være praktiske begrænsninger rent konstruktionsmæssigt, som gør isolering i den krævede tykkelse umulig eller urimelig dyr. Så isolerer man, så meget det er muligt.
Se mere her: https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/Krav

De mest almindelige løsninger til efterisolering af loft

Muligheder og fremgangsmåde for efterisolering afhænger naturligvis af husets tagkonstruktion. Nedenfor skitseres de almindeligste løsninger helt overordnet.

Isolering af et uudnyttet loft

Ved et uudnyttet loft er det ofte rimelig let at komme til. Enten vil det dreje sig om at placere isoleringsmåtter på loftrummets gulv eller alternativt at få granulat blæst ind.

Isolering af et loft nedefra

Hvis loftsrummet er udnyttet, er der ikke altid plads til isolering under tagrummets gulv. Derfor må man i stedet anbringe isoleringen på den underliggende etages loftet. Man monterer lægter i loftbeklædningen og isolerer mellem disse. Loftet bliver dermed sænket.

Isolering af skråvægge

Bruges selve tagrummet til beboelse – loft til kip, hems, beboelig tagetage – er det selve tagets inderside, som må isoleres.

Isolering af et tag med rejsning

Hvis der er tale om en omfattende renovering, hvor tagbeklædningen udskiftes, kan der isoleres mellem tagspærrerne udefra.

Isolering af et fladt tag

Det er muligt at efterisolere et fladt tag indefra ligesom et tag med rejsning. Den bedste løsning vil dog ofte være at isolere det samtidigt med en renovering af taget. Er taget i udmærket stand, kan isoleringsmaterialet lægges ovenpå det tagpap, der ligger der i forvejen.

Isolering af etageadskillelse

Man kan isolere mellem etagerne i en etageejendom af to grunde. Hvis der er meget lydt, og man er generet af at kunne høre under- og overbo. Eller hvis man har problemer med at varme lejligheden op og derfor ønsker at forbedre indeklimaet og spare på varmen samtidigt. Det er især i ældre bygninger, der kan være problemer med dette. Etageadskillelse er betegnelsen for det hulrum, som findes mellem to etager, for eksempel loftet på første sal og gulvet på anden sal. Det er dette hulrum, isoleringen skal fyldes i. Isoleringen vil forbedre indeklimaet på begge etager, da varmen ikke forsvinder ud mellem etagerne.

Lovkrav ved efterisolering af etageadskillelser

Der er flere lovkrav at tage hensyn til, når etageadskillelser skal efterisoleres. Kravene ligger blandt andet indenfor de følgende tre områder:

  • Bæreevne
  • Brandisolering
  • Lydisolering

Bland andet er der krav om, at bygningsdele skal have brandmodstandsevne og derfor stilles der helt særlige krav til isoleringsmaterialet i etageadskillelser. I boliger med én etage skal bærende vægge, bjælker, søjler mv. opføres i klasse R30. Det gælder også for isoleringen af etageadskillelsen. Har en bolig to etager samt kælder skal den opføres i mindst klasse R60, hvilket igen også gælder for isoleringen af etageadskillelsen. De nævnte klasser er europæiske klasser for brandsikring af boliger. Der er også klasser i forbindelse med lydisolering alt efter boligtype samt krav til isoleringstykkelsen alt efter, hvilke rum isoleringen berører.

Når etageadskillelsen isoleres

Når man isolerer en etageadskillelse skelner man mellem en let etageadskillelse og en tung etageadskillelse. Det er den tunge etageadskillelse, der giver den bedste lydisolering. For at dæmpe lyden mellem etagerne kan man anvende en lydbro. Den absorberer lyden og forhindrer derved, at man kan høre overboen og underboen. Tillige skal man være opmærksom på, om der er behov for dampspærre og, at der er særskilte regler for vådrum og badeværelser. I hulrummet mellem etagerne findes der både fugtisolering, varmeisolering, brandisolering og lydisolering. Så der er mange forskellige materialer, der skal holdes styr på. Det man skal have særligt fokus på er om isoleringsmaterialerne er beregnet til etageisolering. Det er nemlig ikke alle materialer, som kan benyttes til isolering af etageadskillelser.

Gulvisolering

Gulvfladen i et hus er stor og det siger sig selv, at den kan forårsage et dårligt indeklima med kulde, træk og måske fugt, hvis ikke den er isoleret ordentligt. Det resulterer i varmespild som både koster penge og er dårligt for miljøet. Ud over det kan det være dårligt for helbredet, hvis der udvikler sig skimmelsvamp under gulvet på grund af kondens – for eksempel på u-isolerede rør eller på grund af utætheder.

Hvis et hus er bygget efter 1979, er der som regel ikke behov for efterisolering, da det i langt de fleste tilfælde lever op til isoleringskravene. Men er et hus ældre, er der meget der taler for en efterisolering. Hvordan gulvet i stueetagen skal isoleres kommer dog an på, om der er en kælder eller en krybekælder under gulvet, eller om der ikke er. Som hovedregel kan man sige at et gulv trænger til at blive efterisoleret hvis:

  1. Huset er bygget før 1979
  2. Der er mindre end 100 mm isolering
  3. Der ikke er foretaget efterisolering
  4. Gulvet skal renoveres for eksempel i forbindelse med etablering af gulvvarme, nyt badeværelse, vandskade.

Isolering af gulv i hus med kælder

Er der kælder, vil man oftest isolere stueetagens gulv ved at isolere loftet i kælderen. Her er det dog en forudsætning, at kælderen ikke er fugtig eller har tegn på skimmelsvamp. Når loftet i kælderen isoleres må lampeudtag, elinstallationer og samledåser ikke dækkes og må derfor afinstalleres før isoleringen.

Hvis det pågældende kælderrum benyttes til opbevaring eller lignende, skal der opsættes loftplader, så isoleringen beskyttes. Hvis rummet ikke benyttes, er det nok med en form for uorganisk vindspærre. Når loftet isoleres vil temperaturen i kælderen falde og risikoen for fugt øges. Etabler derfor udeluft-ventiler i kælderens rum. Vær opmærksom på de brandkrav, der gælder, når man etablerer loftbeklædning.

Isolering af gulv i hus med krybekælder

I ældre huse kan der være en krybekælder. Det er en meget lav kælder – under 1 m i højden – som er lavet for at gøre det muligt at komme ind og undersøge huset nedefra. Hvis det er fodkoldt og trækker i huset, kan man undersøge, om der er mulighed for at isolere krybekælderen.

Men man skal være opmærksom på, at krybekælderen også er der for at forhindre fugten fra jorden i at trænge op i huset. Derfor er der placeret ventilationsriste i krybekælderen, som ikke må blokeres. Bliver de det kan man risikere, at der opstår fugt og skimmelsvamp. Derfor kan det være en dårlig ide at isolere en krybekælder.

Spørg derfor altid en fagmand til råds angående isolering af en krybekælder. Hvis krybekælderen har en højde på under 60 cm kan man få blæst isolering ind. Er den over 60 cm kan der også benyttes batts eller isoleringsplader. Det er en god ide samtidigt at isolere soklen, hvis der er problemer med fugt og kulde fra krybekælderen. Man kan også vælge at sløjfe krybekælderen og i stedet for etablere et terrændæk. Se næste afsnit.

Isolering af gulv i hus uden kælder

Overordnet set er der tre måder, man kan isolere gulvene i et hus uden kælder:

Man kan lægge isolering under stuegulvet

Det er en god, men dyr måde at isolere gulvet ved at isolere mellemrummet mellem gulvet og terrændækket. Det gamle gulv skal tages op og der skal lægges isoleringsmåtter i mellemrummet. Vil man gerne undgå at tage et flot gammelt gulv op, kan der blæses granulat ind i mellemrummet. Den løsning kræver dog, at der er en intakt dampspærre, hvilket kan være svært at bedømme.

Det er ikke gør-det-selv arbejde, at isolere et gulv i et hus uden kælder, da der er en del krav, der skal overholdes. Blandt andet er der krav med hensyn til, hvor tykt et lag isolering, der skal anvendes alt efter om terrændækket er isoleret eller u-isoleret – hvilket kan være svært at bedømme. Kravene har at gøre med forebyggelse af skimmel og er derfor yderst vigtige at overholde.

Man kan etablere et helt nyt og isoleret terrændæk

Det er ofte i forbindelse med etablering af gulvvarme eller på grund af fugtproblemer eller vandskade, at der laves et nyt terrændæk. For at gulvet bliver effektivt isoleret, skal der placeres et lag isolering på minimum 300 mm. Det betyder, at det betonlag, der er under huset må brydes op og, at der derefter skal graves ud, så der bliver plads til isoleringslaget under terrændækket. Det er en dyr løsning, som bør udføres af en professionel. Typisk foregår etableringen af det nye terrændæk på følgende måde:

  1. Det eksisterende gulv fjernes
  2. Der udgraves
  3. Der etableres et kapillarbrydende lag
  4. Trygfast isolering lægges
  5. Der støbes et radonsikret betonlag
  6. Der udlægges dampspærre
  7. Der isoleres eventuelt mellem strøerne
  8. Der lægges et nyt gulv. (Er det klinker skal fugt/radonspærren lægges under betondækket.)

Isolering af sokkel og fundament

Man kan isolere husets sokkel og fundament og på den måde opnå en indirekte gulvisolering. Det sker udefra og medfører, at soklen skal graves fri, så isoleringen kan monteres på sokkelen. Der skal graves ud til minimum 600 mm under terrænet, men endelig ikke dybere end til underkanten af fundamentet.

Man smører en vandtæt membran på sokkel og fundament, inden isoleringen monteres. Øverst på isoleringen afsluttes med en stålprofil, så fugt og vand ikke kan trænge ned i isoleringsmaterialet. Ligger huset i fugtig jord, er det oplagt at lægge et dræn samtidigt. Hvis sokkelen isoleres samtidigt med husets ydervægge skal man sørge for at ydervæggenes isolering stikker lidt ud over sokkelen/fundamentets isolering, så kanten beskyttes.

Gulvvarme

Når man lægger gulvvarme i et hus, er det vigtigt, at huset er isoleret godt. Jo bedre huset er isoleret, jo mindre energi kræver det at varme huset op, og jo bedre virker gulvvarmen. Er det et hus fra før 1980, vil det kræve at huset efterisoleres, før gulvvarmen får den rette effekt og ikke bare siver ud uden at opvarme rummene. I et ældre dårligt isoleret hus er det ikke en god ide at etablere gulvvarme som eneste varmekilde. Ønsker man varme i gulvet i et ældre hus kan det altså anbefales at få gulvet isoleret. Se hvordan i afsnittet om gulvisolering.

Vægisolering

Overordnet er der tre måder at isolere ydevæggene i et hus. Det kan foregå ved at:

  • Hulmuren isoleres
  • Ydervæggene isoleres udefra
  • Ydervæggene isoleres indefra

Hulmursisolering

Hvis et hus har tætte ydervægge og en hulmur, der ikke allerede er isoleret, kan det anbefales at få foretaget en hulmursisolering. Det er forholdsmæssigt billigt sammenlignet med andre isoleringsmetoder og medfører en mærkbar varmebesparelse og forbedring af husets indeklima. Hulmursisolering kan benyttes i alle huse, hvor ydervæggen er opbygget med en såkaldt formur og bagmur. I mellem de to mure er der et hulrum, som kaldes en hulmur. Hulrummet er ofte mindst 7,5 cm bredt, og hvis ikke det er delvist fyldt op af mørtelrester, vil det være åbent, og kan derfor fyldes op med isoleringsmateriale, som blæses ind.

En hulmursisolering er en forholdsvis enkel måde at gå til efterisoleringen af husets ydervægge. Man fjerner kun enkelte mursten i husets facade eller borer huller i ydervæggens fuger, hvorefter isoleringsmaterialet blæses ind i hulmuren via disse åbninger. Man skal dog være opmærksom på en ulempe ved hulmursisolering.

Isoleringsmaterialet vil synke sammen med tiden, hvorved isoleringsgraden sænkes – især ved væggenes øverste del. Der kan også være tilfælde, hvor en hulmursisolering kan være direkte skadelig for ydervæggene. Det gælder, hvis man har et gammelt hus, som er bygget af sten, der ikke er så stærke.

Her kan ydervæggene i nogle tilfælde tage skade af hulmursisoleringen fordi, der kan opstå frostsprængninger i murens sten. Grunden er at den yderste væg bliver koldere, idet der kommer mindre varme indefra og ud i væggen.

Udvendig isolering af vægge – skalisolering

facadeisolering og skalisoleringMan bruger udvendig isolering af ydervægge, hvis et gammelt hus enten ingen hulmur har eller, hvis der ikke er nok plads i hulmuren. Den udvendige isolering bruges også til nyere bygninger bygget af beton, gasbeton eller tegl, hvis ydervægge er dårligt isolerede. Ligeledes benyttes den udvendige isolering stadig mere og mere, når typehusene fra tresserne og halvfjerdserne skal renoveres.

Den udvendige isolering er god, hvis der er fugt i husets facade og i tillæg vil den forebygge de eventuelle problemer med skimmelsvamp og fugt, der kan opstå, hvis man i stedet isolerer ydervæggene indvendigt. Man bliver også fri for kuldebroer ved en udvendig isolering, hvilket gør denne metode 30% mere effektiv end den indvendige isolering.

Derudover tager isoleringen ikke plads i husets rum. Den udvendige isolering er en dyrere løsning end den indvendige og skal udføres på en gang. Man skal også tænke på, at huset ændrer udseende. Når isoleringen kommer udenpå ydervæggene vil vinduer og døre sidde længere inde i væggen og give bygningen et tungere udtryk samt påvirke lysindfaldet i boligen. Den bedste løsning rent æstetisk er at isolere ydervæggene samtidigt med at vinduer og døre rykkes ud, så de sidder normalt. Især hvis der isoleres med mere end 50 mm.

Typisk vil det være en isoleringstykkelse på 100 mm, der benyttes og derfor vil det pæneste resultat opnås ved, at flytte vinduer og døre. Derfor er det en god ide at isolere ydervæggene i forbindelse med, at vinduerne bliver skiftet. Vær også opmærksom på om tagudhænget er bredt nok, når der kommer isolering udenpå ydervæggene.

Isolering af ydervægge indefra

Man skal kun vælge at isolere ydervæggene i sit hus indefra, hvis der ikke er andre brugbare løsninger, såsom hulmursisolering og isolering af ydervægge udefra. Men har man et hus, der ikke har en egnet hulmur og for eksempel har gamle akitektoniske detaljer, der ødelægges, hvis huset isoleres udefra, er den indvendige isolering den rigtige løsning.

Man skal imidlertid være meget opmærksom på, at isoleringen skal udføres korrekt for at undgå, at der opstår fugt. Det frarådes desuden at foretage en indvendig isolering, hvis der er fugt i den væg, der skal isoleres. Så må fugtproblemet løses først. Når man isolerer indvendigt fra, er det meget vigtigt, at der enten etableres en helt tæt dampspærre eller, at man vælger at isolere med et plademateriale, der kan opbevare og transportere den fugt, der kommer fra bad og madlavning.

Fugten skal nemlig ledes tilbage til rummene. Ophober fugten sig i væggen, kan det ende med, at der udvikles skimmelsvamp. Ved en indvendig isolering af ydervægge, vil dør- og vindueslysningerne blive dybere. Det vil give mindre lys i rummet samtidigt med at rummet bliver mindre. Til gengæld opnår man et mere behageligt indeklima, idet væggene bliver varmere. Vær opmærksom på, at man ikke behøver at isolerer alle ydervæggene. Man kan nøjes med de koldeste.

Få 3 uforpligtende tilbud på isolering af din bolig – Udfyld blot et skema, så kommer de i løbet af få dage.

Kælderisolering

Hvis en kælder ikke er isoleret godt, kan meget af varmen i huset gå tabt. Man kan generelt sige, at en kælder trænger til isolering, hvis:

  • Huset er fra før 1999
  • Kælderens gulv og vægge er isoleret med under 100 mm isolering
  • Kælderen ikke har fået en grundig efterisolering
  • Kælderens ydervægge er i dårlig stand og derfor utætte

Overordnet er der tre måder at efterisolere sin kælder på, som kan anbefales:

  • Kælderen kan isoleres udefra
  • Kældergulvet kan isoleres. Det kan dog kun anbefales hvis ydervæggene er eller skal isoleres
  • I stedet for at isolere kælderen kan etageadskillelsen til stueetagen isoleres. (Se afsnittet om Isolering af gulv i hus med kælder under Gulvisolering)

Det kan ikke anbefales at isolere en kælder indefra, da der er stor risiko for fugt og skimmelsvamp, men det kan dog lade sig gøre, hvis det gøres p den helt rigtige måde, som lader murene ånde.

Isolering af kælder udefra

Er der fugt i en kælder som skyldes udefrakommende vand, kan det anbefales at etablere et omfangsdræn samtidigt med, at kælderen isoleres udefra. Det er den løsning, der bruges mest her til lands. Løsningen er relativt dyr, men kælderen bliver til gengæld brugbar i langt højere grad. Når en kælder isoleres udefra sker det således:

  1. Der graves en rande langs med husets ydervæg
  2. Eventuelt opsættes en membran, der er vandtæt
  3. Drænplader med 200 til 300 mm isolering sættes op på kældervæggens yderside
  4. Randen langs ydervæggen fyldes med jord og grus
  5. Soklen pudses op hvorefter den males

Isolering af kælderens gulv

Det er kun en god ide at isolere kælderens gulv, hvis kælderens ydervægge er godt isolerede eller, hvis planen er at isolere kælderens ydervægge. Når et kældergulv isoleres skal kældergulvet brydes op og graves ud til isoleringsmaterialet. Måske skal fundamentet understøbes. Mange kælderfundamenter er nemlig ikke dybe nok. Dernæst skal et nyt gulv etableres, som skal indeholde et specielt lag, der forhindrer fugt i at trænge op fra jorden. Der skal lægges minimum 275 mm isolering af en trykfast type og til slut et lag af beton på 100 mm.

Isolering af krybekælder

Se afsnittet om Isolering af gulv i hus med krybekælder under Gulvisolering.

Isolering af rør

Det er en rigtig god ide at isolere husets varme rør. Det forhindrer en del varmetab og da det samtidigt er let og ligetil, er det et godt gør-det-selv projekt. Et ikke-isoleret varmt rør afgiver uundgåeligt varme til det rum, det er i. Er det i tillæg et u-opvarmet rum, som rørene befinder sig i, er der et stort varmespild. Er det et isoleret rum går varmen måske ikke ligefrem til spilde, men det er altid bedst at kunne regulere varmen i rummet, som man ønsker, fremfor at lade varmerørene bestemme temperaturen.

Benytter man varmerørene til opvarmning af et kælderrum, for eksempel for at undgå fugt og skimmelsvamp, vil det være en bedre og billigere løsning at isolere rørene og sætte en radiator op i kælderrummet, så temperaturen kan styres efter behov. De rør, det kan betale sig at isolere, er dem, der fører varmt vand til husets radiatorer samt de rør, der forsyner bad, toilet og køkken med varmt vand. Hvis rørene allerede er isoleret, er det en god ide at tjekke tykkelsen på isoleringen. Hvis isoleringen er under 30 mm tyk, kan det anbefales at efterisolere. Når varmerørene er isoleret godt medfører det en besparelse og energien udnyttes bedre til fordel for miljøet.

Når rør skal isoleres måler man op, så man ved hvor mange meter, det drejer sig om. Køb lidt ekstra, da der må påregnes spild. Det er lettest at bruge såkaldte rørskåle, som kan monteres uden om rørene med tape eller ståltråd. Er der plads om rørene, er det bedst at vælge rørskåle på 60 mm og helst ikke under 40 mm. Da mange byggemarkeder ikke har rørskåle med over 25 mm isolering, må man til tider på internettet for at finde dem.

Poolisolering

Det er vigtigt, at en pool er godt isoleret, så der ikke sker et unødvendigt stort varmetab. Lineren, den dug der dækker poolens overflade, når den ikke er i brug, spiller en stor rolle for at holde på varmen. Alligevel skal man ikke undlade at isolere selve poolens bund og sider. Der findes mange typer af pools og der vil være forskel på, hvordan de isoleres. Her kommer et par eksempler på de mest anvendte typer:

Beton/styropren pool

Denne type pool nedgraves og er bygget op af blokke, der er lavet af styropren (varmebehandlet, hårdt og komprimeret flamingo). Blokkene fyldes op med armeringsjern og beton. Styropren er et isolerende materiale og holder derfor på varmen i poolen. Blokkene er lette at samle og vejer ikke ret meget, så det er et fint gør-det-selv projekt at bygge denne type pool.

Glasfiber pool

Denne type pool er også oplagt som gør-det-selv projekt, da den er let at sætte op. For at isolere en glasfiber pool vil man ofte benytte en isoleringsskum, der sprøjtes på omkring fiberskallen.

Kan det betale sig at efterisolere?

Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind på, om det kan svare sig rent økonomisk at efterisolere en bolig. Men helt enkelt kan man sige, at en efterisolering er en god investering, hvis besparelsen ved at efterisolere over tid bliver større, end det efterisoleringen har kostet. De faktorer som har indflydelse på om en efterisolering er en god ide set med de økonomiske briller er blandt andet:

  • Alderen på huset
  • Om huset allerede er isoleret
  • Typen af varmekilde
  • Hvor stort forbruget er på varme i dag
  • Om huset er tæt
  • Skal huset igennem en renovering f.eks. pga. slid eller ombygning
  • Finansieringen af projektet

Det er derfor nødvendigt at lave en beregning specifikt på det enkelte hus. Overordnet kan man dog sige, at det altid kan betale sig at foretage en efterisolering på steder, hvor der ingen isolering er og, hvor det er forholdsvis let at komme til. Det kan f.eks. være en hulmursisolering, her er besparelsen ofte virkelig god, eller det kan være et loft, der er let tilgængeligt. Mest rentabelt er en efterisolering i de tilfælde, hvor et hus alligevel skal renoveres. Derfor er der også et krav om rentabel isolering i bygningsreglementet, når det kommer til renovering. Der er dog også indeklimaet og komforten at tage med i betragtningen. Når efterisoleringen udføres korrekt, opnår man varmere gulve, vægge og lofter. Det giver både mere velvære og mindsker risikoen for skimmelsvamp på indvendige overflader.

Er efterisolering et gør-det-selv projekt?

Om efterisolering er noget, man skal give sig i kast med selv, kommer helt an på, hvad det er, der skal efterisoleres. Der, hvor man altid skal få en håndværker til at udføre arbejdet, er, når det involverer dampspærre. Bliver en dampspærre ikke monteret korrekt, kan man risikere at få både råd og skimmelsvamp i huset.

Hvilket isoleringsmateriale skal man vælge?

Tidligere var fokusset næsten udelukkende på den økonomiske og energimæssige besparelse, når man efterisolerede. Med tiden bliver der dog større og større fokus på, at de materialer vi benytter til efterisoleringen sætter et så lille klimaaftryk som muligt, når de produceres. For eksempel bruges der markant mindre energi til at producere papirisolering eller træfiberisolering end til det mere energikrævende mineraluld. Det er dog altid vigtigt at tjekke, at det materiale man vælger er egnet til den form for isolering, man påtænker at benytte det til. Spørg derfor altid en fagmand til råds, hvis du er i tvivl.