Isolering – Den store guide!

Loftisolering

I ældre huse kan energiforbruget sænkes ved at efterisolere loft og tag, da isoleringen ofte er begrænset eller ikke eksisterende. Taget udgør en stor flade og varme søger op. Typisk sker 25-40 procent af husets varmetab derfor gennem loft og tag. Det er forskelligt hvor let det er at gå til en efterisoleringsopgave af et loft. Det kommer an på tagets konstruktion, om loftet er udnyttet eller ej, om det er loft til kip mv. Det uudnyttede loftrum vil naturligvis være lettest at gå til og vil være oplagt at efterisolere. Et udnyttet loftrum er ofte en større opgave, hvilket gør det oplagt at efterisolere loftet samtidigt med en renovering af taget.

Lovkrav ved efterisolering af tag og loft

Når man renoverer eller ændrer på taget skal bygningsreglementet overholdes. Blandt andet står der, at man ved ombygning og ændring af bygningsdele skal foretage en rentabel varmeisolering i det omfang, som det kan betale sig. Om det kan betale sig beregnes ud fra omkostningerne set i forhold til besparelsens størrelse. Men generelt er kravene til efterisolering gældende i følgende situationer:

Ved udskiftning af spær, tagdækning, loftsbeklædning.
Ved ændring af selve tagets konstruktion – for eksempel fra et fladt tag til et rejst tag. Ved udskiftning af tagdækning, tagplader, tagsten fra en type til en anden. Eller hvis et nyt lægges ovenpå. En undtagelse fra kravene kan være praktiske begrænsninger rent konstruktionsmæssigt, som gør isolering i den krævede tykkelse umulig eller urimelig dyr. Så isolerer man, så meget det er muligt.
Se mere her: https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/Krav

De mest almindelige løsninger til efterisolering af loft

Muligheder og fremgangsmåde for efterisolering afhænger naturligvis af husets tagkonstruktion. Nedenfor skitseres de almindeligste løsninger helt overordnet.

Isolering af et uudnyttet loft

Ved et uudnyttet loft er det ofte rimelig let at komme til. Enten vil det dreje sig om at placere isoleringsmåtter på loftrummets gulv eller alternativt at få granulat blæst ind.

Isolering af et loft nedefra

Hvis loftsrummet er udnyttet, er der ikke altid plads til isolering under tagrummets gulv. Derfor må man i stedet anbringe isoleringen på den underliggende etages loftet. Man monterer lægter i loftbeklædningen og isolerer mellem disse. Loftet bliver dermed sænket.

Isolering af skråvægge

Bruges selve tagrummet til beboelse – loft til kip, hems, beboelig tagetage – er det selve tagets inderside, som må isoleres.

Isolering af et tag med rejsning

Hvis der er tale om en omfattende renovering, hvor tagbeklædningen udskiftes, kan der isoleres mellem tagspærrerne udefra.

Isolering af et fladt tag

Det er muligt at efterisolere et fladt tag indefra ligesom et tag med rejsning. Den bedste løsning vil dog ofte være at isolere det samtidigt med en renovering af taget. Er taget i udmærket stand, kan isoleringsmaterialet lægges ovenpå det tagpap, der ligger der i forvejen.

Isolering af etageadskillelse

Man kan isolere mellem etagerne i en etageejendom af to grunde. Hvis der er meget lydt, og man er generet af at kunne høre under- og overbo. Eller hvis man har problemer med at varme lejligheden op og derfor ønsker at forbedre indeklimaet og spare på varmen samtidigt. Det er især i ældre bygninger, der kan være problemer med dette. Etageadskillelse er betegnelsen for det hulrum, som findes mellem to etager, for eksempel loftet på første sal og gulvet på anden sal. Det er dette hulrum, isoleringen skal fyldes i. Isoleringen vil forbedre indeklimaet på begge etager, da varmen ikke forsvinder ud mellem etagerne.

Lovkrav ved efterisolering af etageadskillelser

Der er flere lovkrav at tage hensyn til, når etageadskillelser skal efterisoleres. Kravene ligger blandt andet indenfor de følgende tre områder:

• Bæreevne
• Brandisolering
• Lydisolering

Bland andet er der krav om, at bygningsdele skal have brandmodstandsevne og derfor stilles der helt særlige krav til isoleringsmaterialet i etageadskillelser. I boliger med én etage skal bærende vægge, bjælker, søjler mv. opføres i klasse R30. Det gælder også for isoleringen af etageadskillelsen. Har en bolig to etager samt kælder skal den opføres i mindst klasse R60, hvilket igen også gælder for isoleringen af etageadskillelsen. De nævnte klasser er europæiske klasser for brandsikring af boliger. Der er også klasser i forbindelse med lydisolering alt efter boligtype samt krav til isoleringstykkelsen alt efter, hvilke rum isoleringen berører.

Når etageadskillelsen isoleres

Når man isolerer en etageadskillelse skelner man mellem en let etageadskillelse og en tung etageadskillelse. Det er den tunge etageadskillelse, der giver den bedste lydisolering. For at dæmpe lyden mellem etagerne kan man anvende en lydbro. Den absorberer lyden og forhindrer derved, at man kan høre overboen og underboen. Tillige skal man være opmærksom på, om der er behov for dampspærre og, at der er særskilte regler for vådrum og badeværelser. I hulrummet mellem etagerne findes der både fugtisolering, varmeisolering, brandisolering og lydisolering. Så der er mange forskellige materialer, der skal holdes styr på. Det man skal have særligt fokus på er om isoleringsmaterialerne er beregnet til etageisolering. Det er nemlig ikke alle materialer, som kan benyttes til isolering af etageadskillelser.

Gulvisolering

Gulvfladen i et hus er stor og det siger sig selv, at den kan forårsage et dårligt indeklima med kulde, træk og måske fugt, hvis ikke den er isoleret ordentligt. Det resulterer i varmespild som både koster penge og er dårligt for miljøet. Ud over det kan det være dårligt for helbredet, hvis der udvikler sig skimmelsvamp under gulvet på grund af kondens – for eksempel på u-isolerede rør eller på grund af utætheder.

Hvis et hus er bygget efter 1979, er der som regel ikke behov for efterisolering, da det i langt de fleste tilfælde lever op til isoleringskravene. Men er et hus ældre, er der meget der taler for en efterisolering. Hvordan gulvet i stueetagen skal isoleres kommer dog an på, om der er en kælder eller en krybekælder under gulvet, eller om der ikke er. Som hovedregel kan man sige at et gulv trænger til at blive efterisoleret hvis:

1. Huset er bygget før 1979
2. Der er mindre end 100 mm isolering
3. Der ikke er foretaget efterisolering
4. Gulvet skal renoveres for eksempel i forbindelse med etablering af gulvvarme, nyt badeværelse, vandskade.

Isolering af gulv i hus med kælder

Er der kælder, vil man oftest isolere stueetagens gulv ved at isolere loftet i kælderen. Her er det dog en forudsætning, at kælderen ikke er fugtig eller har tegn på skimmelsvamp. Når loftet i kælderen isoleres må lampeudtag, elinstallationer og samledåser ikke dækkes og må derfor afinstalleres før isoleringen.

Hvis det pågældende kælderrum benyttes til opbevaring eller lignende, skal der opsættes loftplader, så isoleringen beskyttes. Hvis rummet ikke benyttes, er det nok med en form for uorganisk vindspærre. Når loftet isoleres vil temperaturen i kælderen falde og risikoen for fugt øges. Etabler derfor udeluft-ventiler i kælderens rum. Vær opmærksom på de brandkrav, der gælder, når man etablerer loftbeklædning.

Isolering af gulv i hus med krybekælder

I ældre huse kan der være en krybekælder. Det er en meget lav kælder – under 1 m i højden – som er lavet for at gøre det muligt at komme ind og undersøge huset nedefra. Hvis det er fodkoldt og trækker i huset, kan man undersøge, om der er mulighed for at isolere krybekælderen.

Men man skal være opmærksom på, at krybekælderen også er der for at forhindre fugten fra jorden i at trænge op i huset. Derfor er der placeret ventilationsriste i krybekælderen, som ikke må blokeres. Bliver de det kan man risikere, at der opstår fugt og skimmelsvamp. Derfor kan det være en dårlig ide at isolere en krybekælder.

Spørg derfor altid en fagmand til råds angående isolering af en krybekælder. Hvis krybekælderen har en højde på under 60 cm kan man få blæst isolering ind. Er den over 60 cm kan der også benyttes batts eller isoleringsplader. Det er en god ide samtidigt at isolere soklen, hvis der er problemer med fugt og kulde fra krybekælderen. Man kan også vælge at sløjfe krybekælderen og i stedet for etablere et terrændæk. Se næste afsnit.

Isolering af gulv i hus uden kælder

Overordnet set er der tre måder, man kan isolere gulvene i et hus uden kælder:

Man kan lægge isolering under stuegulvet

Det er en god, men dyr måde at isolere gulvet ved at isolere mellemrummet mellem gulvet og terrændækket. Det gamle gulv skal tages op og der skal lægges isoleringsmåtter i mellemrummet. Vil man gerne undgå at tage et flot gammelt gulv op, kan der blæses granulat ind i mellemrummet. Den løsning kræver dog, at der er en intakt dampspærre, hvilket kan være svært at bedømme.

Det er ikke gør-det-selv arbejde, at isolere et gulv i et hus uden kælder, da der er en del krav, der skal overholdes. Blandt andet er der krav med hensyn til, hvor tykt et lag isolering, der skal anvendes alt efter om terrændækket er isoleret eller u-isoleret – hvilket kan være svært at bedømme. Kravene har at gøre med forebyggelse af skimmel og er derfor yderst vigtige at overholde.

Man kan etablere et helt nyt og isoleret terrændæk

Det er ofte i forbindelse med etablering af gulvvarme eller på grund af fugtproblemer eller vandskade, at der laves et nyt terrændæk. For at gulvet bliver effektivt isoleret, skal der placeres et lag isolering på minimum 300 mm. Det betyder, at det betonlag, der er under huset må brydes op og, at der derefter skal graves ud, så der bliver plads til isoleringslaget under terrændækket. Det er en dyr løsning, som bør udføres af en professionel. Typisk foregår etableringen af det nye terrændæk på følgende måde:

1. Det eksisterende gulv fjernes
2. Der udgraves
3. Der etableres et kapillarbrydende lag
4. Trygfast isolering lægges
5. Der støbes et radonsikret betonlag
6. Der udlægges dampspærre
7. Der isoleres eventuelt mellem strøerne
8. Der lægges et nyt gulv. (Er det klinker skal fugt/radonspærren lægges under betondækket.)

Isolering af sokkel og fundament

Man kan isolere husets sokkel og fundament og på den måde opnå en indirekte gulvisolering. Det sker udefra og medfører, at soklen skal graves fri, så isoleringen kan monteres på sokkelen. Der skal graves ud til minimum 600 mm under terrænet, men endelig ikke dybere end til underkanten af fundamentet.

Man smører en vandtæt membran på sokkel og fundament, inden isoleringen monteres. Øverst på isoleringen afsluttes med en stålprofil, så fugt og vand ikke kan trænge ned i isoleringsmaterialet. Ligger huset i fugtig jord, er det oplagt at lægge et dræn samtidigt. Hvis sokkelen isoleres samtidigt med husets ydervægge skal man sørge for at ydervæggenes isolering stikker lidt ud over sokkelen/fundamentets isolering, så kanten beskyttes.

Gulvvarme

Når man lægger gulvvarme i et hus, er det vigtigt, at huset er isoleret godt. Jo bedre huset er isoleret, jo mindre energi kræver det at varme huset op, og jo bedre virker gulvvarmen. Er det et hus fra før 1980, vil det kræve at huset efterisoleres, før gulvvarmen får den rette effekt og ikke bare siver ud uden at opvarme rummene. I et ældre dårligt isoleret hus er det ikke en god ide at etablere gulvvarme som eneste varmekilde. Ønsker man varme i gulvet i et ældre hus kan det altså anbefales at få gulvet isoleret. Se hvordan i afsnittet om gulvisolering.

Vægisolering

Overordnet er der tre måder at isolere ydevæggene i et hus. Det kan foregå ved at:

• Hulmuren isoleres
• Ydervæggene isoleres udefra
• Ydervæggene isoleres indefra

Hulmursisolering

Hvis et hus har tætte ydervægge og en hulmur, der ikke allerede er isoleret, kan det anbefales at få foretaget en hulmursisolering. Det er forholdsmæssigt billigt sammenlignet med andre isoleringsmetoder og medfører en mærkbar varmebesparelse og forbedring af husets indeklima. Hulmursisolering kan benyttes i alle huse, hvor ydervæggen er opbygget med en såkaldt formur og bagmur. I mellem de to mure er der et hulrum, som kaldes en hulmur. Hulrummet er ofte mindst 7,5 cm bredt, og hvis ikke det er delvist fyldt op af mørtelrester, vil det være åbent, og kan derfor fyldes op med isoleringsmateriale, som blæses ind.

En hulmursisolering er en forholdsvis enkel måde at gå til efterisoleringen af husets ydervægge. Man fjerner kun enkelte mursten i husets facade eller borer huller i ydervæggens fuger, hvorefter isoleringsmaterialet blæses ind i hulmuren via disse åbninger. Man skal dog være opmærksom på en ulempe ved hulmursisolering.

Isoleringsmaterialet vil synke sammen med tiden, hvorved isoleringsgraden sænkes – især ved væggenes øverste del. Der kan også være tilfælde, hvor en hulmursisolering kan være direkte skadelig for ydervæggene. Det gælder, hvis man har et gammelt hus, som er bygget af sten, der ikke er så stærke.

Her kan ydervæggene i nogle tilfælde tage skade af hulmursisoleringen fordi, der kan opstå frostsprængninger i murens sten. Grunden er at den yderste væg bliver koldere, idet der kommer mindre varme indefra og ud i væggen.

Udvendig isolering af vægge – skalisolering

Man bruger udvendig isolering af ydervægge, hvis et gammelt hus enten ingen hulmur har eller, hvis der ikke er nok plads i hulmuren. Den udvendige isolering bruges også til nyere bygninger bygget af beton, gasbeton eller tegl, hvis ydervægge er dårligt isolerede. Ligeledes benyttes den udvendige isolering stadig mere og mere, når typehusene fra tresserne og halvfjerdserne skal renoveres.

Den udvendige isolering er god, hvis der er fugt i husets facade og i tillæg vil den forebygge de eventuelle problemer med skimmelsvamp og fugt, der kan opstå, hvis man i stedet isolerer ydervæggene indvendigt. Man bliver også fri for kuldebroer ved en udvendig isolering, hvilket gør denne metode 30% mere effektiv end den indvendige isolering.

Derudover tager isoleringen ikke plads i husets rum. Den udvendige isolering er en dyrere løsning end den indvendige og skal udføres på en gang. Man skal også tænke på, at huset ændrer udseende. Når isoleringen kommer udenpå ydervæggene vil vinduer og døre sidde længere inde i væggen og give bygningen et tungere udtryk samt påvirke lysindfaldet i boligen. Den bedste løsning rent æstetisk er at isolere ydervæggene samtidigt med at vinduer og døre rykkes ud, så de sidder normalt. Især hvis der isoleres med mere end 50 mm.

Typisk vil det være en isoleringstykkelse på 100 mm, der benyttes og derfor vil det pæneste resultat opnås ved, at flytte vinduer og døre. Derfor er det en god ide at isolere ydervæggene i forbindelse med, at vinduerne bliver skiftet. Vær også opmærksom på om tagudhænget er bredt nok, når der kommer isolering udenpå ydervæggene.

Isolering af ydervægge indefra

Man skal kun vælge at isolere ydervæggene i sit hus indefra, hvis der ikke er andre brugbare løsninger, såsom hulmursisolering og isolering af ydervægge udefra. Men har man et hus, der ikke har en egnet hulmur og for eksempel har gamle akitektoniske detaljer, der ødelægges, hvis huset isoleres udefra, er den indvendige isolering den rigtige løsning.

Man skal imidlertid være meget opmærksom på, at isoleringen skal udføres korrekt for at undgå, at der opstår fugt. Det frarådes desuden at foretage en indvendig isolering, hvis der er fugt i den væg, der skal isoleres. Så må fugtproblemet løses først. Når man isolerer indvendigt fra, er det meget vigtigt, at der enten etableres en helt tæt dampspærre eller, at man vælger at isolere med et plademateriale, der kan opbevare og transportere den fugt, der kommer fra bad og madlavning.

Fugten skal nemlig ledes tilbage til rummene. Ophober fugten sig i væggen, kan det ende med, at der udvikles skimmelsvamp. Ved en indvendig isolering af ydervægge, vil dør- og vindueslysningerne blive dybere. Det vil give mindre lys i rummet samtidigt med at rummet bliver mindre. Til gengæld opnår man et mere behageligt indeklima, idet væggene bliver varmere. Vær opmærksom på, at man ikke behøver at isolerer alle ydervæggene. Man kan nøjes med de koldeste.