Energimærkning af andelsboliger

Energimærkning af andelsbolig og lejlighedI forbindelse med, at man skal sælge en andelsbolig, skal du selv sørge for at få udarbejdet en energimærkning. Energimærkningen fortæller kort sagt noget om ejendommens energiforbrug, og den er derfor ret vigtigt for køber at kende til. Der findes nogle helt bestemte regler for, hvordan en energimærkning af andelsboliger skal finde sted, og det kan du læse om lige her.

Er det tid til, at du skal have lavet ny energimærkning?, så bestil en vurdering her.

Hvad er en energimærkning?

En energimærkning fortæller om en bygnings energiforbrug. Energimærkningen bygger på en grundig gennemgang af bygningen, hvor en energikonsulent vurderer bygningens isoleringsniveau, vinduernes stand samt de forskellige installationer, som har en indflydelse på bygningens energiforbrug. Der bliver også kigget på bygningens tegninger. Ved en energimærkning får bygningen en karakter, som fortæller, hvor lavt eller højt, bygningens energiforbrug er. Der gives karakterer mellem A2020 og G, hvor A2020 gives til bygninger med meget lavt energiforbrug, mens karakteren G gives til bygninger, med meget højt energiforbrug.

I forbindelse med, at en bygning får en energimærkning, bliver man også fortalt, hvad man kan gøre for at nedsætte energiforbruget, hvis det ligger i den forkerte ende af skalaen.

TIP:
Få 3 uforpligtende tilbud på energimærkning, både til den enkelte og til hele andelsforeningen
Det er 100% forpligtende  – Klik her og udfyld

Som udgangspunkt kan man regne med, at en energimærkning er gyldig i 10 år. Og hvis en bolig sælges indenfor 10 år efter, energimærkningen har fundet sted, kan energimærket genbruges ved dette salg. Selvom en energimærkning er en ekstra udgift, er pengene altså godt givet ud, fordi en energimærkning ikke er noget, man skal bekymre sig om at skulle betale særlig ofte.

Der er forskellige priser på energimærker, og prisen afhænger af, hvor stor bygningen er. Jo større bygningen er, jo dyrere vil energimærkningen være. Når det kommer til større bygninger, er der ikke en fast øvre prisgrænse for energimærkning, og det er op til andelsboligforeningen og den energikonsulent, der udfører arbejdet, at blive enige om en fair pris.

Energimærkning af andelsboliger

Det er andelsejerens eget ansvar at en andelsbolig har et gyldigt og opdateret energimærke, når andelsboligen sælges videre til nye ejere. Er der altså gået mere end 10 år siden, der sidst blev lavet en energimærkning, skal du selv sørge for at få lavet en ny, når boligen skal sælges. Er andelsboligen er en del af en lejlighed i et fleretagers byggeri, er det dog foreningen, der skal betale for energimærkningen.

Der kom i 2016 nye regler med hensyn til energimærkning af andelsbolig. Efter de nye regler betragtes rækkehuse, lavt byggeri, kædehuse og lav bebyggelse som én bygning. Det betyder, at det kun er den enkelte bolig, der skal energimærkes. Ejer en andelsforening for eksempel flere rækkehuse i forlængelse af hinanden, skal der altså udføres separate energimærkninger af hver enkelt bolig. Disse skal andelsforeningen også stå for at få udført. Er der tale om et fleretagersbyggeri, blev reglerne ikke ændret i 2016, og det er fortsat foreningens ansvar, at ejendommen har et gyldigt energimærke, når en af boligerne i ejendommen skal sælges.

Pligt til annoncering

Det er lovpligtigt, at energimærkningen af en ejendom er synlig, når der bliver annonceret for en bolig i medier i forbindelse med salg. Derfor er det også lovpligtigt, at man på det tidspunkt, man begynder at annoncere for boligen, allerede har fået taget sig af en energimærkning, hvis den skal fornys. Det er desuden sælgers pligt at være sikker på, at køberen er opmærksom på ejendommens energimærke inden, salget bliver underskrevet.

Forslag til energiforbedringer

Når energikonsulenten har været på besøg og har fået lavet en samlet vurdering af ejendommen, vil vedkommende, som nævnt tidligere, komme med forslag til, hvordan man kan forbedre sit energiforbrug, så man i fremtiden forhåbentlig kan få et lavere energimærke. Disse forslag bliver inddelt i enten rentable forbedringer eller ikke-rentable forslag. Førstnævnte omhandler energiforbedringer, som kan betales tilbage indenfor 10 år; det gælder eksempelvis forbedring af isolering. Sidstnævnte omhandler de energiforbedringsforslag, som tager mere end 10 år at betale tilbage – det gælder blandt andet installation af et solcelleanlæg.