Skimmelsvamp

skimmelsvamp på tapet Skimmelsvampe er en fælles biologisk betegnelse for en række svampe, der findes mange steder i naturen.
I deres naturlige omgivelser er de ikke til gene for mennesker og dyr, men når de slår sig ned i vores bygninger, kan de fleste arter medføre gener og helbredsproblemer.

Svampene spredes med sporer der bæres af vinden og spreder sig på de steder, hvor der er gode betingelser for vækst. Dette vil oftest være hvor fugtigheden er høj, i badeværelser, kældre eller hulrum i bygningers konstruktioner, hvor fugt bliver ophobet.

Når først væksten er i gang, dannes kolonier, der kan ses som plamager i forskellige farver og former. Den typiske koloni vil være brun eller sort og have afgrænsede kanter, men andre former og farver kan opstå, alt efter hvilken art der er tale om, og på hvilket materiale den gror.

Skimmelsvampe har ofte de bedste vækstbetingelser i bygninger om vinteren, hvor der er stor forskel på temperaturen inde og ude. Det, sammen med mindre udluftning for at holde på varmen gør, at der oftest er højest skimmelvækst i vinterhalvåret.

Skimmelsvamp og helbred

skimmel ved vindue Når skimmelsvampe formerer sig, gør de det ved at smide sporer, der spredes via luften og skaber nye kolonier, når de lander et sted med gode vækstbetingelser.

Det er disse sporer der kan medføre problemer for mennesker, når de finder vej til vores luftveje. Symptomerne er oftest mest udtalt hos mennesker der i forvejen har problemer med luftvejene eller allergikere, hvor de kan være meget voldsomme. Men også folk der ikke har de underliggende problematikker, vil ofte få symptomer. Det kan være i form af hovedpine, irriterede luftveje og øjne, træthed eller vejrtrækningsbesvær.

Analyser for skimmelsvamp

Mistanke om skimmelsvamp kan både opstå ved at man observere plamager og skjolder på eksempelvis gulve eller lofter, eller ved at man oplever nogle af de overnævnte symptomer.

For at være sikker på det er skimmelsvamp man har med at gøre, skal man undersøge problemet til bunds. Det vil man typisk gøre ved at analysere prøver af tydelige skjolder eller plamager, eller ved at udføre luftprøver, i tilfælde hvor der ikke er tydelige spor.

Analysemetoder

Der findes flere forskellige analysemetoder på markedet, men de mest anvendte er:

Aftryksplader

Aftryksplader er den mest præcise metode til at analysere skimmelvækst, og giver flere forskellige resultater på én gang.

I praksis tages et aftryk på en plade med gele, som derefter sættes til dyrkning. Derefter analyseres væksten og der artsbestemmes igennem DNA, ligesom mængden af levedygtig biomasse bestemmes. Man kan med andre ord både finde ud af hvilken art der er tale om og hvor aktiv væksten er.

Ulempen ved denne metode er, at man skal vente 6-8 dage på svar, fordi prøven skal have tid til at vækste.

Mycometer Surface

Denne metode kan give en hurtig indikation på mængden af biomasse fra svampe, og foregår ved at der tages et afskrab med en våd vatpind, som derefter analyseres med en patenteret metode med forskellige væsker.

Derefter kan man få en indikation på mængden af biomasse, der hvor prøven er taget. Metoden bruges ofte som indledende test eller som efterkontrol, når der er blevet saneret for skimmelsvamp og man vil være sikker på, at man har fået det hele med.

Ulempen ved denne metode er, at den ikke skelner mellem forskellige arter, ligesom man ikke kan se om der er tale om levende eller døde svampe.

Mycometer Air

Luftprøver bruges i tilfælde hvor der er mistanke om skimmel, men ingen tydelige plamager eller skjolder.

I praksis foregår prøvetagningen ved, at man bruger en blæser til at hvirvle sporer og biomasse ud i luften, som derefter opsamles i en luftpumpe, der filtrerer biomassen fra.

Denne metode er dyrere end de andre, men har også et andet formål nemlig, at finde ud af om der er skjult skimmel. Denne type prøvetagning må kun udføres af firmaer, der har de nødvendige certifikater.

Mange tak til Søren fra Dansk Miljøkontrol med artiklen om skimmelsvampen

Typer af Skimmelsvamp – Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvampe er mikroskopiske svampe, der findes næsten overalt, både indendørs og udendørs. De spiller en vigtig rolle i naturen ved at nedbryde dødt organisk materiale, men kan være problematiske, når de vokser indendørs. Skimmelsvampene trives i fugtige, varme og dårligt ventilerede områder, og deres sporer kan spredes gennem luften, hvilket kan påvirke både bygninger og menneskers helbred.

Typer af skimmelsvamp

Der findes mange forskellige typer skimmelsvampe, men nogle af de mest almindelige, der findes i private hjem, inkluderer:

Stachybotrys chartarum (Sort skimmelsvamp):
- Kendes også som “sort skimmel”.
- Foretrækker meget fugtige områder.
- Kan være farlig og potentielt toksisk.
Aspergillus:
- En meget almindelig type skimmelsvamp.
- Kan findes på en lang række overflader, især i støvede og fugtige omgivelser.
- Nogle arter producerer mykotoksiner.
Penicillium:
- Kendes også som “grøn skimmel”.
- Vokser ofte på vandskadede materialer som træ, papir og isolering.
- Nogle arter producerer penicillin, mens andre kan være allergifremkaldende.
Cladosporium:
- En af de mest almindelige udendørs skimmelsvampe, men kan også findes indendørs.
- Vokser på tæpper, tapeter og tekstiler.
- Kan forårsage allergiske reaktioner og astma.
Alternaria:
- Vokser ofte på vådt tapet og vindueskarme.
- Kan forårsage allergier og astma.

Hvordan skimmelsvamp formerer sig

Struktur/sammensætning i svampen

Skimmelsvampe består af lange, forgrenede filamenter kaldet hyfer. Disse hyfer danner et netværk kaldet et mycelium, som kan vokse og sprede sig over store områder. Skimmelsvampe producerer også sporer, som er små, lette og let spredes gennem luften.

Formering – Sporer spreder svampen

Skimmelsvampe formerer sig hovedsageligt gennem sporer. Disse sporer frigives fra modne skimmelsvampekolonier og spredes gennem luften, vand eller på overflader. Når sporerne lander på et passende sted med tilstrækkelig fugt og næringsstoffer, spirer de og danner nye hyfer, der igen kan vokse og danne nye kolonier.

Sporefrigivelse og vækstbetingelser

Skimmelsvampe frigiver sporer kontinuerligt, men i større mængder, når der er et øget behov for spredning, f.eks. når de oplever stressede vækstbetingelser.
De kræver en vis mængde fugt for at vokse. Dette kan være fra høj luftfugtighed, vandskader, utætheder eller kondens.
Næringsstoffer findes let i mange materialer i hjemmet, såsom træ, gips, tapet, tæpper og isolering.

Forskellige typer skimmelsvamp

Udover de nævnte almindelige typer, findes der mange andre skimmelsvampe. De klassificeres ofte efter deres farve og struktur, såsom:

Hvid skimmelsvamp: Ofte forvekslet med kalkudblomstringer, men kan være lige så skadelig som andre typer.
Grå skimmelsvamp: Vokser ofte på fugtige overflader som badeværelsesvægge.
Rød skimmelsvamp: Mindre almindelig, men kan findes i meget fugtige områder.
Gul skimmelsvamp: Kan være toksisk og findes i fugtige, varme miljøer.

Sundhedsrisici ved skimmelsvamp

Skimmelsvamp kan have en række negative helbredseffekter, især for personer med allergier, astma eller svækket immunsystem. Symptomer kan omfatte:

Allergiske reaktioner (nysen, løbende næse, røde øjne, hududslæt).
Astmaanfald.
Irritation af øjne, hud, næse, hals og lunger.
Alvorlige infektioner hos personer med svækket immunsystem.

Forebyggelse og kontrol

For at forhindre skimmelsvampvækst i hjemmet er det vigtigt at kontrollere fugtniveauet. Nogle forebyggende foranstaltninger inkluderer:

Sørg for god ventilation, især i fugtige områder som badeværelser og køkkener.
Reparer lækager i taget, vægge eller VVS-systemet hurtigt.
Brug affugtere i fugtige områder.
Rengør og tør områder, der har været udsat for vandskader, inden for 24-48 timer.
Anvend skimmelsvampresistente produkter, når det er muligt, såsom skimmelsvampsikre malinger og gipsplader.

At forstå skimmelsvamp og dens vækstbetingelser er afgørende for at kunne forebygge og bekæmpe dens forekomst i hjemmet. Ved at holde hjemmet tørt og godt ventileret, kan man minimere risikoen for skimmelsvamp og de sundhedsproblemer, der følger med.