Jordvarme
Heldigvis har man med tiden fundet ud af at udnytte naturens ressourcer bedre og bedre. Det er Jordvarmepumpen et godt bevis på. En jordvarmepumpe udnytter den energi, der naturligt er i jorden til at opvarme huse. Jordvarme kan således være en god investering, hvis du bor i et område, der ikke er dækket af et fjernvarmeværk og du dermed har en større udgift til opvarmningen af din bolig. Herunder beskriver vi, hvordan en jordvarmepumpe eller et jordvarmeanlæg, som det også kaldes, virker og, hvad du skal være opmærksom på, inden du installerer det.
Varmeregningen kan være en meget stor post i et privatbudget. Derfor er mange også interesserede i, hvordan de kan mindske det beløb de hvert år bruger på at opvarme deres hus.
Et jordvarmeanlæg kan erstatte et oliefyr eller naturgasfyr. Det giver dig varme og varmt vand. Det er dog en stor investering at anlægge jordvarme, men på sigt kan det spare dig mange penge. Det er den type varmepumpe, der skaber den største besparelse, når den er betalt af. Du skal dog være opmærksom på at du skal have vandbårne radiatorer eller gulvvarme for at kunne tilslutte et jordvarmeanlæg.
Sådan virker et jordvarmeanlæg
Et jordvarmeanlæg er effektivt hele året. Jorden indeholder nemlig varme også i vintermånederne, hvor der kan være sne og frost. Når anlægget installeres graves en jordslange ned i din have og et sted indendørs opstilles en varmepumpe. Anlægget består således af både en udedel og en indedel. I jordslangen løber en frostsikker væske. Slangen og væsken opvarmes af jorden, hvorefter væsken løber ind i varmepumpen. Varmepumpen omdanner den tilførte varme til temperaturer, der er passende for dit brugsvand samt radiatorer. En varmepumpe fungerer i store træk som et køleskab. Et kølemiddel kondenserer og fordamper på skift, hvorved der udledes energi. Hvor køleskabet fører varme ud af skabet, fører en varmepumpe varme ind i huset.
To slags jordvarmeanlæg
Det mest udbredte jordvarmeanlæg har jordslangerne placeret vandret ca. 1 meter nede i jorden f.eks. under en græsplæne. Men da der skal bruges et temmelig stort stykke jord – ca. 300 m² – for at kunne dække det typiske varmebehov i et almindeligt hus, kan man også få et jordvarmeanlæg, hvor jordslangerne ligger lodret. Ved den lodrette jordvarme behøver du ikke en stor have, eller du kan undgå at grave hele din have op. Derudover udnytter det lodrette jordvarmeanlæg, at jorden bliver varmere og varmere jo længere ned man kommer. Og den lodrette jordvarme kommer langt ned, jordslangerne bores nemlig mellem 120 – 180 meter ned i jorden. Det areal, der bliver boret i, er til gengæld kun ca. en halv meter på hver led.
En dyrere løsning
Det er ofte en større udgift at installere den lodrette jordvarme end den vandrette. Før installeringen skal en installatør tjekke om jordbundsforholdene egner sig til anlægget. Derudover må anlægget ikke lægge tættere end 300 meter på en drikkevandsboring. Til tider skal afstanden være større. Kommunen skal også give tilladelse til anlægget, inden du kan gå i gang.
Før du investerer i et jordvarmeanlæg
- Du skal have vandbårne radiatorer eller gulvvarme
- Ved den vandrette jordvarme skal du have plads i haven – ca. 300 m²
- Ved den lodrette jordvarme skal du have jordbundsforholdene undersøgt inden du går i gang
- Ved vandret jordvarme skal huset ligge minimum 50 meter væk fra vandforsyningsanlægget, hvis det er et alment anlæg og er det et vandforsyningsanlæg, der ikke er alment så minimum 5 meter. Jordslangerne må ikke ligger mindre en 60 cm fra skellet ind til naboen.
- Ved lodret jordvarme skal der være mindst 300 meter til nærmeste drikkevandsboring
- Minimum en gang om året skal jordslangerne ses efter af en autoriseret køle- eller vvs-montør
- Du skal altid søge kommunen om tilladelse inden du installerer et jordvarmeanlæg
Jordvarme beregner
En meget Rå beregner / tabel, der giver et godt fingerpeg i den retning, som jordvarmeanlægget bør have af kW.
Der er ingen ekstra driftsudgift ved at vælge et anlæg, der er lidt for stort – Det koster naturligvis lidt mere at købe, men det er ikke sådan at det også vil kost ekstra hver eneste måned
Her kan det være en god ide, at tænke meget fremadrettet, måske er jeres behov ikke så stort, men hvad nu hvis huset skal sælges og overtages af en familie med mange flere teenagebørn, kan det så klare opgaven?
| Byggeår | 1930- 1959 | 1960 – 1979 | 1980 – 1999 | 2000 – 2005 |
|---|---|---|---|---|
| 100 kvm | 6 kW | 5 kW | 3 kW | 2,5 kW |
| 140 kvm | 8 kW | 6,5 kW | 4 kW | 3,7 kW |
| 180 kvm | 11 kW | 8 kW | 5 kW | 4,5 kW |
Hvad koster Jordvarme?
Et jordvarmeanlæg vil altid blive dyrere end en luft til vand varmepumpeløsning, men jordvarmeanlægget er en anelse mere effektivt og det betyder den samlede økonomi over 20 år faktisk er bedre end ved et luft til vand varmepumpeanlæg.
Den store forskel er naturligvis, at der skal betales en hel del mere under etableringen af anlægget.
Selve jordvarmepumpen er ikke voldsomt dyrere, men der skal graves slanger ned i græsplænen og det koster.
Forvent en udgift til nedgravning på omkring 35.000 kroner.
Samlet set vil et jordvarmeanlæg typisk ligge på omkring 130.000 inkl. nedgravning og montering af anlæg.
Hertil kan du få energitilskud FØR du påbegynder installationen, du kan få omkring 30.000 i tilskud.
De fleste vælger at se bort fra energitilskuddet i dag, da det er blevet helt fjollet at ansøge.
Du skal ansøge før du overhovedet går i gang og vente på de får behandlet din sag og derefter kan du komme i gang – komplet idiotisk i praksis, hvor man ikke har flere måneder til at vente på et tilskud.
Hvad koster Jordvarme i drift?
Det er naturligvis yderst interessant og aktuelt, hvad driften af jordvarme koster pr år. Da el-prisen er forskellig alt efter hvor i landet du bor og hvilken udbyder du har, så har vi valgt at vise den besparelse i kW din bolig kan opnå, naturligvis alt efter hvor stor den er og hvor godt den er isoleret.
| År 1939 – 59
Isolering Forsatsruder | År 1960 – 79
Isolering Termoruder | År 1980 – 99
Isolering Termoruder | År 2000 – 10
Isolering Energiruder | ||
| Nuværende Varmekilde | Areal | ||||
| Oliekedel fra før 1977 | 100 kvm 140 kvm 180 kvm | 25.900 31.700 37.500 | 23.600 26.800 31.200 | 17.800 19.500 21.800 | 13.300 13.700 14.900 |
| Oliekedel efter 1977 | 100 kvm 140 kvm 180 kvm | 19.300 24.900 30.500 | 17.100 22.200 24.400 | 11.400 13.100 15.300 | 8.300 8.600 9.800 |
| Gaskedel åben kammer | 100 kvm 140 kvm 180 kvm | 20.300 26.000 30.500 | 18.000 21.100 25.500 | 12.200 13.900 16.100 | 8.800 9.200 10.400 |
| Gaskedel lukket kammer (nyt) | 100 kvm 140 kvm 180 kvm | 17.800 23.200 28.600 | 15.600 18.600 22.700 | 10.200 11.800 13.900 | 7.300 7.600 8.800 |
Tabellen kan kun ses på PC
Tal til videre beregning af besparelse i kroner.
1 ltr. olie giver ca. 8 – 10 kWh varme.
(Køber i 2400 ltr olie om året, er det omregnet til kWh ca. 24.000 x Oliens dagspris f.eks. Kr. 11,50 = 27.600 kroner)
1 M3 Gas = 9 – 11 kWh (nyt gasfyr)
Hvad kan vi spare med Jordvarme
Her er et eksempel:
Forudsætninger for eksemplets beregninger
Parcelhus på 130 m², med gammel oliekedel, der yder 75%.
Der bruges årligt 2.400 liter olie og der er både radiator og gulvvarme i boligen.
Nuværende forbrug:
Olien er dyr og fyret er ineffektivt, der bruges 2.400 liter olie og ydelsen fra kedlen er 75%, det vil sige husets behov for kWh er 18.000. (Der bruges også lidt strøm til fyret på 508 kWh pr. år)
Nyt jordvarmeanlæg:
8 kW anlæg med normeffektfaktor på 4,0
Oliepris: 11,5
Elpris1 Kr. 2.75
Elpris2 Kr. 1,25
Beregning af besparelse – Sådan bliver regnestykket
Nuværende årligt olieforbrug omregnet til KWh: 2.400 x 11,5 kr = 27.600
Elforbrug oliekedel 508 x 1,25: Kr. 635
Årlig udgift Oliekedel Kr. 28.235,-
Jordvarme forbrug pr . år : 18.000 kWh x/ 4.0 x 1,25 = 5.625
Serviceeftersyn af varmepumpe – skorstensfejer: = ca. 2.000
Årlig udgift til jordvarme i alt Kr. 7.625
Årlig besparelse opnået Kr. 20.610,-
Herefter skal udgiften til etablering af jordvarmeanlægget indregnes
Et 8 kW jordvarmeanlæg inkl. montering kan anskaffes for Ca. 110.000
(Bosch Compress 7800 + installering og opgravning)
Jordvarme eller varmepumpe?
Luft til vand varmepumperne har aldrig været så aktuelle i medierne som de er her i sommeren 2022.
Regeringen har direkte nævnt dem som en afløser til gasfyr og elvarme -og rigtigt mange ser på de mange forskellige modeller netop nu.
Men er det egentlig en fordel at vælge en luft til vand varmepumpe kontra en jordvarme pumpe?
Vi ser her på fordele kontra ulemper på de to systemer.
Jordvarme frem for luft til vand varmepumpe
Det de fleste i første omgang ligger mærke til er, at prisen for en jordvarmepumpe er højere end for en luft til vand varmepumpe og ydelsesforskellen ikke er synderlig stor – men en forskel er der bestemt.
Fordele ved jordvarme:
- Mere effektiv
- Bliver mindre udsat for frost
- LARMER ikke
- Har ikke en grim udeenhed
Et komplet jordvarmeanlæg kræver nedgravning af varmerør på ca. 300 kvm, hvor der med maskine nedgraves fleksible plastrør i buer.
Des større hus, des større behov for areal til nedgravning af slanger.
Jordvarmepumpen virker i princippet som en luft til vand varmepumpe, hvor den dog trækker varmen ud af jorden uden en blæser.
Det giver en lidt bedre ydelse og dermed lavere varmepris år for år.
Etablering er dyrere pga. gravearbejdet.
Forvent en pris på ca. 125.000 til et 150 kvm hus.
Luft til vand varmepumpe kontra jordvarme
Luft til vand varmepumperne har en ude enhed med kraftig blæser monteret, som kan larme en hel del, når det er ekstra koldt.
Det kan genere naboerne og det er bestemt et punkt som bør overvejes og tages seriøst.
En larmende varmepumpe, kan gøre det nærmest umuligt at bo i selve boligen og hos naboen.
Det er derfor vigtigt at du ikke vælger en luft til vand varmepumpe, hvis du bor meget tæt på din nabo og det er vigtigt, at en montering laves med gummifødder og varmepunpe-skjuler vendt væk fra naboerne og væk fra soveværelsesvinduet i boligen.
Fordele luft til vand varmepumpe
- Lettere at installere
- Hurtigere at installere
- Billiger at købe
Vores varmepumpe larmer – Hvad kan vi gøre?
Der er stor forskel på hvor meget hver model varmepumpe støjer og hvor ofte den kører op i høje omdrejninger og larmer ekstra meget.
Oplever I gener fra den varmepumpe i har valgt, så undersøg:
- Er den monteret med gummifødder, der tager vibrationer?
- Står den helt plant?
- Kunne det være en mulighed at flytte den til ny mere optimal placering?
- Kunne en varmepumpe-skjuler tage spidsen af larmen?
En varmepumpe-skjuler vil kunne dæmpe støjen en lille smule særligt på lang afstand.
Der er lavet en lyddæmper til varmepumperne, der og så lavet flere forskellige af dem og fælles for dem er, at de dæmper ret godt, hvis du vælger en med tung volumen.
FAQ Jordvarmeanlæg
Hvor meget koster jordvarme i drift?
Driftsudgiften pr. år afhænger naturligvis af hvor stor en varmepumpe, der installeres (i kW), hvor godt boligen er isoleret og hvor mange der bor i boligen.
Forvent omkring 6- 8.000 i eludgift pr. år + serviceeftersyn.
Kan det betale sig med Jordvarme
Kan I få fjernvarme på adressen, vil det ofte være billigst – både installation og drift er billigere end jordvarme.
Kan I ikke få fjernvarme, ja så slår Jordvarme prisen på alle andre løsninger.
Selv et topmoderne træpillefyr kan ikke følge med.
Er Jordvarme bedre end fjernvarme?
Bedre økonomisk, er jordvarme ikke.
Fjernvarme vil stort set altid være billigere.
De steder hvor fjernvarmen er steget voldsomt i pris, der er strømmen også dyr og det betyder et jordvarameanlæg ikke vil kunne lave billigere varme end fjernvarmen.
Fjernvarme vil altid være billigste – medmindre du investere i solceller og batteriløsning, så du bliver uafhængig.
Hvor langt skal jordvarmeslanger graves ned
De skal godt 1 meter ned for at opnå fordelene ved den stabile (dog skiftende) temperatur i jorden.
Det kan derfor bestemt ikke anbefales du slev går i sving med en spade.
Hvor mange meter jordvarmeslange pr kW
Som udgangspunkt er tommelfingerreglen i branchen, at der afsættes 25 – 35 meter pr. kW.
