Bliv mere grøn i hverdagen

affald og miljøDet er vigtigt, at vi alle gør, hvad vi kan for at leve mere grønt i hverdagen. Ønsker du at gøre en indsats, får du her 5 måder, hvorpå du kan begynde at leve mere miljøvenligt.

Sorter dit affald

Affaldssortering er i den grad noget, der gør en forskel for miljøet, og det er heldigvis ved at gå op for flere og flere. Mange kommuner er begyndt at gøre det til en fast del af hverdagen for borgerne, og endnu flere husstande gør det af egen fri vilje. Der findes mange måder, hvorpå man kan få affaldssortering til at fungere, så det bliver en så nem og overskuelig del af hverdagen som muligt. Hvis du har en god idé eller vil hjælpe andre med at komme i gang med at gøre den samme indsats som dig og din familie, så indsend et billede af din løsning til dinsortering.dk. Måske kan du inspirere en anden familie til at hoppe med på vognen.

Sig nej tak til reklamer

Hvis du spørger dig selv, hvor mange af de reklamer, du får leveret i postkassen, du egentlig læser, og svaret er noget i retning af ”meget få” eller ”slet ingen”, så er det på tide, at du overvejer, om det virkelig kan betale sig, at du hver uge får leveret en hel stak tilbudsaviser. Hvis de for dig ikke er andet end noget, der stopper postkassen til og derefter ryger direkte i skraldespanden, så vil du helt sikkert få glæde af at afmelde disse reklamer. Så er der mindre papirspild, og du slipper for en propfyldt postkasse. Det er altså win-win for både dig og miljøet. Hvis du så på et tidspunkt får brug for at kigge i en tilbudsavis, så har du mulighed for at finde de aktuelle tilbudsaviser på nettet.

Spis miljøvenligt

Produktionen af bestemte madvarer er ret skadelig for miljøet, så hvis man for alvor vil leve en mere grøn hverdag, er det klart et sted, man bør skære ned på sit forbrug. Det har store fordele for klimaet, hvis du undgår eller i det mindste skærer ned på for eksempel oksekød, som er særligt miljøskadeligt. I stedet kan du erstatte det med andre former for kød eller spise helt kødfrit engang i mellem. Det kræver mange flere ressourcer at producere kød end det gør at producere grøntsager, så man bør spise flere grøntsager og mindre kød, hvis man vil gøre noget godt for miljøet. Man behøver ikke at blive vegetar eller veganer, for bare dét at skære ned på sit forbrug af kødprodukter kan gøre en stor forskel.

Husk at nyde naturen

Noget så simpelt som at tage cyklen i stedet for bilen eller at gå en tur søndag eftermiddag i stedet for at sidde hjemme foran fjernsynet kan gøre en stor forskel, og så er det godt for dig. Både fordi dét at tage cyklen giver god motion, men også fordi det er sundt at befinde sig ude i naturen. Naturen kan også være en motivationsfaktor for dig, som måske mangler grunde eller motivation til at gøre en ekstra stor indsats for at leve mere grønt og miljøvenligt, for det er nemlig helt essentielt at passe på naturen. Læs facts om naturen og få endnu flere grunde til, hvorfor det er vigtigt at bevare og passe på den.

Tænk over dine transportmidler

Vi er alle sammen klar over, at det ikke er sundt for klimaet, at vi tager bilen, når vi skal ud at handle og tage os af andre ærinder, men vi gør det alligevel, fordi det kan være lidt nemmere end at hoppe op på cyklen. Den tankegang bør man dog lave om på, hvis man vil leve en grøn hverdag.