Solceller

Solcecller hvordan vrker deMange forveksler solvarmeanlæg og solceller. Et solvarmeanlæg er dog noget helt andet, da det producerer varmt vand og varme, hvor solceller producerer el. Er du interesseret i at få en billigere elregning, er det således solceller, du skal installere. Her kommer vi ind på fordelene, og det du skal være opmærksom på, inden du investerer i solceller.

Hvordan virker solceller?

Solceller bruger sollyset til at generere jævnstrøm. Et solcelleanlæg indeholder et antal sammenkoblede solcellemoduler. Ved hjælp af et kabel forbindes modulerne med en vekselretter – også kaldet en inverter. Via inverteren omdannes jævnstrøm til vekselstrøm. Vekselstrømmen er det, du kan bruge i alle dine elektriske apparater. Du kan også eksportere vekselstrømmen til elnettet. Hvis du installerer solceller så vær opmærksom på, at inverteren sandsynligvis ikke har samme holdbarhed som panelerne. Der er med andre ord forskellig garantiperiode på komponenterne.

Solceller til hus – Vælg de effektive

De mest udbredte og effektive solceller, der findes, er solceller, der indeholder krystallinsk silicium. De består af celler, som er firkantede og har en størrelse som en velvoksen hånd. Da solcellerne også fås uden ramme, kan de for eksempel fungere som glas i vinduer. Solcellerne med krystallinsk silicium kan inddeles i to grupper. Monokrystallinske solceller og polykrystallinske solceller. Undersøg hvilken slags, der passer bedst til dig. Få eventuelt en fagmand til at hjælpe dig.

Få tjekket tagets bæreevne -og få på samme tid et uforpligtende tilbud på solceller

Hvor stort et anlæg skal du have?

Et solcelleanlæg til et enfamilieshus er ofte på 6 kW eller derunder. For at få plads til et anlæg i den størrelsesorden skal du have fra 15 m² til 40 m² til rådighed. For at bestemme størrelsen på anlægget skal du overveje, hvor meget af dit elforbrug, du gerne vil dække med solcellerne. Man kan bruge en tommelfingerregel, der siger, at med et anlæg, der producerer det, du selv bruger på et år, vil det samtidigt eksportere ca. 65-70 procent til elnettet. Der kan fås anlæg med batterier, der kan oplagre noget af den strøm, du ikke selv kan nå at anvende.

Et solcelleanlæg på 6 kW laver mellem 5.4 og 6 kW strøm om måneden

Er dit hus egnet til solceller?

Du skal selvfølgelig også undersøge, om dit tag er stort nok til de solcellemoduler, du gerne vil have monteret. Du kan risikere at tagkonstruktionen ikke kan bære solcellerne eller, at der ganske enkelt ikke er m² nok at tage af. Det betyder også noget om dit tag vender rigtigt i forhold til solen og dit forbrug. Derfor skal du få en installatør til at vurdere dit tag inden du investerer i et solcelleanlæg. Er dit tag ikke stort nok eller på anden måde ikke egnet, kan solcellerne monteres på stativer, der stå på jorden eller eventuelt opsættes på husets facade. Overvej dog nøje, hvad det betyder for dit hus rent arkitekturmæssigt. Ofte har kommuner regler for om og hvor solceller må placeres for ikke at ødelægge et område visuelt. Der kan også være servitutter, fredninger og lokalplaner, der forhindrer, at du kan montere solceller.

Før du investerer i solceller

  • Det er vigtigt, at der er fri solindstråling hele dagen, så der ikke er træer og bygninger der skygger.
  • Undersøg om det antal solceller du har brug for passer til den plads du har på dit tag. Få en fagmand til at vurdere det.
  • Undersøg om dit tag vender rigtigt i forhold til solens stråler og det forbrug du har.
  • Overvej solcellernes betydning for dit hus rent arkitektonisk – hvor placeres de bedst og pænest?
  • Inverteren i et solcelleanlæg vil ofte skulle skiftes efter ca. 10 år.
  • Undersøg kommunens regler med hensyn til solcelleanlæg på private boliger. Læs evt BR18 §325

Solceller til hus – Typer af paneler

solcelle typerDer findes i dag flere forskellige typer af solcellepaneler / teknologi at vælge imellem og det er bestemt ikke nemt at gennemskue, hvad fordele og ulemper de forskellige paneler har.

Vi ser her på de mest udbredte typer af solcellepaneler og hvad fordele / ulemper de har.

Vær særligt opmærksom på, at det er meget vigtigt at vælge den rigtige type så den samlede økonomi i anlæggets levetid bliver positiv.

Der kan være mange grunde til at vælge de dyrere mere effektive paneler, de fylder f.eks. meget mindre, men du kan være held at finde de gamle typer til enormt lave priser og der kan det godt give mening at vælge den type, hvis du har pladsen.

Monokrystalliske solceller

Typisk er cellerne placeret mellem to glaslag eller et glaslag og et plastlag, hvor baggrunden er hvis for at hjælpe mod overophedning.

Det er den dyreste type solceller -og også den mest effektive

Typisk får du garanteret:

Effektivitet: ca. 17% paneleffektivitet
Levetid: forvent 30 – 40 år

Polykrystallinske solceller

De er knap så effektive som mono-panelerne og har en blå farve.

De kan farves sorte, men så falder effekten markant.

Da effekten er lidt ringere pakkes cellerne ofte tættere,s å der er ganske enkelt er flere på samme areal og det dermed giver tæt på samme resultat som mono.

Effektivitet: Ca. 13-19% paneleffektivitet
Levetid: forvent 30 – 40 år

Shingled solceller

Toppen af poppen her i 2022, hvor de er ret nye på markedet.

De kan yde op til 21% i paneleffektivitet og er derfor godt foran de andre typer af paneler på markedet.

Det er Tyskudviklet teknologi og de yder desuden langt bedre ved overskyet vejr – helt på til 75% bedre  – og i betragtning det er lige der vi skal bruge det, så er det ikke en dårlig nyhed.

Effektivitet: 21% og yder godt ved overskyet vejr
Forventet holdbarhed: 30 år.

De er velegnet til montering i Danmark med det vejr vi har.

Solcelletag

Et område, der er under konstant udvikling og allerede nu så godt udviklet, at du kan få et tag, hvor integrationen er både praktisk som klimaskærm og en del af taget og flot at se på.

Der er store forventninger til tagløsningerne, da de teoretisk prismæssigt kan komme på samme niveau som et almindeligt nyt tag.

Tjek de forskellige producenter af solcelletag for at se ydelsesdata.

Hvad skal du sammenligne?

Når du skal finde de solcellepaneler I skal have op at hænge, er det vigtigt at se på:

Antal dioder
Des flere dioder pr panel, des mindre følsomhed overfor skygge og overskyet vejr.

Køb et panel med flest dioder pr. m²

Tolerance i panelernes output

Fra producent til producent er det forskelligt hvordan de fastsætter kvaliteten og det er derfor vigtigt, at sikrer at tolerancen ikke må være negativ på panelerne – Positiv er helt ok.

Forventet / garanteret levetid

En helt ny producent kan nemt love 40 års levetid, men kan du være sikker på de overhovedet eksisterer om 3 år?

Vælg paneler fra store gamle firmaer, der producerer kvalitet.
Så er du mere sikker på de rent faktisk eksisterer om 20 år, hvor dine paneler meget gerne stadigvæk skulle virke.

Det samme gælder det firma du køber af – Sørg for det er et firma med mange år i branchen og et godt rygte.

Inverter

Forvent levetiden på den valgte inverter er ca. 12 – 20 år, den holder med andre ord ikke panelernes levetid ud.

Solceller på Tag- Er taget egnet?

Er taget overhovedet egnet til solceller?

Solceller kan i enkelte tilfælde være for tunge til din tagkonstruktion, og monteringen af solcellerne kan påvirke tagets bæreevne. Det er derfor vigtigt at undersøge, om der er behov for at understøtte taget yderligere.
Sne kan også påvirke tagets bæreevne, så det er vigtigt, at solcellerne ikke monteres på en måde, så der kan samle sig store snedriver under dem.

Spørg din installatør eller en bygningsingeniør, hvis du er i tvivl.

Et komplet solcelleanlæg kan godt blive for tungt til din eksisterende tagkonstruktion.

Det kan være tilfældet, hvis I har fået nyt tag lagt oven på det gamle uden optimering af konstruktion. Her er det vigtigt også at huske sne kan have en stor påvirkning på den samlede vægt og solcellerne bær monteres så de ikke kan opsamle store mængder sne. Er du i tvivl om tagets bæreevne,så kan vi kun anbefale at anvende Jysk Tagtekniks Gratis tageftersyn og solcelletilbud. De kommer simpelthen ud til jer og gennemgår tagets bæreevne -og laver på samme tid både til bud på taget og nye solceller.

Størrelsen- Har I tag nok?

Antallet af paneler afhænger af hvor meget af jeres daglige el forbrug I ønsker dækket ind og hvilken typer paneler i vælger.

Et 6 kW solcelleanlæg kan fylde fra ca. 40 m2

Er der skygge på anlægget I sommerhalvåret fra 9 – 17 bør der opsættes ekstra paneler for at kompensere.

Bemærk:
Har du et fredet / bevaringsværdigt hus, må du forvente, at det ikke er lovligt at eftermontere solceller på taget. Her vil en konsolløsning på jorden være et fint alternativ.

Husk også at tag hensyn til naboen, så genskin ikke genere dem.

Få tagtjek og tilbud på solceller hos Jysk Tagtekning

Solceller med batteri

Et solcelleanlæg laver el, når der er sol og der bruger vi ikke alt vores el, vi bruger også el om aftenen, natten og tidlig morgen.

Det er nemt at ændrer el-vanerne og på den måde få dækket langt mere strømforbrug ind af solcellernes elproduktion, men meget ofte er det svært at kommer over 40 – 50% af det samlede strømbehov I boligen uden brug af batteri.

Batteri giver kæmpe fordele

Med en batteripakke, kan strømmen gemmes og bruges på de sorte vinteraftner og om natten.

De kan også vælge at sælge strømmen, hvis I ikke kan bruge den selv.

En avanceret solcelleanlæg med batteripakke, der selv kan sælge til el-nettet kaldes samlet set for et hybrid solcelleanlæg.

Med et stort batteri, kan I meget ofte komme helt op på 100% dækning af el-behovet I boligen flere timer om dagen.

Der vil være perioder med gråvejr og vintervejr, hvor solcellerne ikke yder nok til at I både kan forbruge om dagen og aften / nat på batteriet.

Men forvent 100% dækning fra ca. maj til juli. Naturligvis kun ved et normalt forbrug.

Typer af solcellebatterier?

Der er I dag mulighed for at få et GEL batteri eller et Lithium batteri.

Lithium batteriet er langt bedre på stort set alle punkter og bør klart vælges. Eneste minus er, at det ikke kan tåle frost.
Det sætter naturligvis andre krav til montering kontra et GEL batteri, men I kraft af den langt lavere pris over anlæggets levetid, så kan det bestemt godt betale sig, trods højere krav til installationen.

Et GEL batteri er stort, mega tungt og enormt ineffektivt, men billigere I indkøb end lithium batterierne.
Køb dem kun hvis du kan få et særtilbud på udgåede modeller til under halv pris, ellers kan det overhovedet ikke betale sig at købe dem.

Priser på solcelleanlæg med batteri – Hybridanlæg

Med en batteripakke vil I kunne spare godt 60% mere over hele anlæggets samlede forventede levetid.

Det betyder batteriet betaler sig selv hjem hurtigt efter solcellerne har betalt sig hjem, efter godt 12 år er anlægget betalt hjem med de el-priser vi ser i dag.

Efter de 12 år har I meget meget billig el de næste ca.18 år.

Det er med andre ord en rigtig god og stabil investering – også selv om I låner til etableringen.

Skifter I over til en luft til vand varmepumpe eller jordvarme, kan varmeregningen også komme langt ned. (Sørg for at tage den overvejning før I køber paneler, så der er strøm nok)

Det hele afhænger naturligvis af, om I får det rigtige anlæg sat op – Det skal ikke være for lille eller for stort – Det skal passe til jeres forventede elforbrug de næste min. 12 år.

Det er derfor vigtigt at indregne fremtidige forandringer I boligen f.eks. Børn, der bliver teenagers og øger forbruget markant, eller omvendt teenagers, der flytter hjemmefra.

En El-bil er bestemt også et punkt som bør indregnes, hvis den haves eller forventes anskaffet.

Skift til luft til vand varmepumpe er også et punkt, der forandrer boligens energiforbrug.

Priserne for et 3 kW med batteriløsning begynder ved ca. Kr. 55.000 + montering
Priserne for et 6 kW solcelleanlæg med batteri begynder ved ca. Kr. 75.000,- + montering

Montering / Installation af solceller

Du må gerne selv slæbe solpanelerne op / hen og montere dem på beslag / konsoller.

Du må også gerne sætte batteriet / batterierne op.

Du skal kontakte dit netselskab og bede om en summationsmåler til anlægget.

Før du booker en elektriker til at koble anlægget aktivt, så ring til dit el-selskab og hør hvad de har af krav.

Måske vil de have du sætte ny elmåler op og det er ikke sikkert de har den på lager, det kan også være de bare vil supplere din nuværende måler med et specielt modul.

Du kan eventuelt læse teknologisk instituts kæmpe guide til installation – Hvis du er en gør det selv mand, der gerne vil ind over.
Læs den her

Solcelle FAQ

Et solcelleanlæg solgt som et 6 kW solecelleanlæg laver mellem 5.400 og 6.000 kWh om året

Bruger din familie 6.000 kWh om  året vil de dog IKKE blive dækket, langt fra. Der er tale om primær produktion, når der er sol og det er desværre ikke der man bruger mest el.

Med et stort effektivt batteri, kan strømmen gemmes til om aftenen og natten og dermed kan en familie blive helt selvforsynende i alle sommermånederne.

Nej, der er ingen mulighed for noget som helst tilskud , heller ikke håndværkerfradrag som mange skriver (det er uopdaterede hjemmesider)

Læs mere om solceller

Kan man få solcelle tilskud?