Skimmelsvamp

Skimmelsvampe er en fælles biologisk betegnelse for en række svampe, der findes mange steder i naturen.
I deres naturlige omgivelser er de ikke til gene for mennesker og dyr, men når de slår sig ned i vores bygninger, kan de fleste arter medføre gener og helbredsproblemer.

Svampene spredes med sporer der bæres af vinden og spreder sig på de steder, hvor der er gode betingelser for vækst. Dette vil oftest være hvor fugtigheden er høj, i badeværelser, kældre eller hulrum i bygningers konstruktioner, hvor fugt bliver ophobet.

Når først væksten er i gang, dannes kolonier, der kan ses som plamager i forskellige farver og former. Den typiske koloni vil være brun eller sort og have afgrænsede kanter, men andre former og farver kan opstå, alt efter hvilken art der er tale om, og på hvilket materiale den gror.

Skimmelsvampe har ofte de bedste vækstbetingelser i bygninger om vinteren, hvor der er stor forskel på temperaturen inde og ude. Det, sammen med mindre udluftning for at holde på varmen gør, at der oftest er højest skimmelvækst i vinterhalvåret.

Skimmelsvamp og helbred

Når skimmelsvampe formerer sig, gør de det ved at smide sporer, der spredes via luften og skaber nye kolonier, når de lander et sted med gode vækstbetingelser.

Det er disse sporer der kan medføre problemer for mennesker, når de finder vej til vores luftveje. Symptomerne er oftest mest udtalt hos mennesker der i forvejen har problemer med luftvejene eller allergikere, hvor de kan være meget voldsomme. Men også folk der ikke har de underliggende problematikker, vil ofte få symptomer. Det kan være i form af hovedpine, irriterede luftveje og øjne, træthed eller vejrtrækningsbesvær.

Analyser for skimmelsvamp

Mistanke om skimmelsvamp kan både opstå ved at man observere plamager og skjolder på eksempelvis gulve eller lofter, eller ved at man oplever nogle af de overnævnte symptomer.

For at være sikker på det er skimmelsvamp man har med at gøre, skal man undersøge problemet til bunds. Det vil man typisk gøre ved at analysere prøver af tydelige skjolder eller plamager, eller ved at udføre luftprøver, i tilfælde hvor der ikke er tydelige spor.

Analysemetoder

Der findes flere forskellige analysemetoder på markedet, men de mest anvendte er:

Aftryksplader

Aftryksplader er den mest præcise metode til at analysere skimmelvækst, og giver flere forskellige resultater på én gang.

I praksis tages et aftryk på en plade med gele, som derefter sættes til dyrkning. Derefter analyseres væksten og der artsbestemmes igennem DNA, ligesom mængden af levedygtig biomasse bestemmes. Man kan med andre ord både finde ud af hvilken art der er tale om og hvor aktiv væksten er.

Ulempen ved denne metode er, at man skal vente 6-8 dage på svar, fordi prøven skal have tid til at vækste.

Mycometer Surface

Denne metode kan give en hurtig indikation på mængden af biomasse fra svampe, og foregår ved at der tages et afskrab med en våd vatpind, som derefter analyseres med en patenteret metode med forskellige væsker.

Derefter kan man få en indikation på mængden af biomasse, der hvor prøven er taget. Metoden bruges ofte som indledende test eller som efterkontrol, når der er blevet saneret for skimmelsvamp og man vil være sikker på, at man har fået det hele med.

Ulempen ved denne metode er, at den ikke skelner mellem forskellige arter, ligesom man ikke kan se om der er tale om levende eller døde svampe.

Mycometer Air

Luftprøver bruges i tilfælde hvor der er mistanke om skimmel, men ingen tydelige plamager eller skjolder.

I praksis foregår prøvetagningen ved, at man bruger en blæser til at hvirvle sporer og biomasse ud i luften, som derefter opsamles i en luftpumpe, der filtrerer biomassen fra.

Denne metode er dyrere end de andre, men har også et andet formål nemlig, at finde ud af om der er skjult skimmel. Denne type prøvetagning må kun udføres af firmaer, der har de nødvendige certifikater.

Mange tak til Søren fra Dansk Miljøkontrol med artiklen om skimmelsvampen