Tips til at spare på strømmen

StrømbesparelserVi er ikke altid lige gode til at få slukket lyset efter os, brugt tørresnoren fremfor tørretumbleren og købt de mest energirigtige produkter. Der er plads til forbedring i de fleste hjem. De færreste af os er dog ligeglade med elregningens størrelse. Måske er det bare svært at få en energibesparende kultur indført i et hjem med børn, teenagere og voksne, der på hver deres måde bruger strøm det meste af deres vågne tid. Her kommer vi ind på nogle gode tips til, hvad du kan gøre for at reducere din elregning.

Du kan sænke dit strømforbrug betragteligt

I gennemsnit bruger en dansker strøm i størrelsesordnen 1600 kWh pr. år. Du kan imidlertid skære dit strømforbrug helt ned til 1000 kWh om året uden, at det får betydning for din komfort. Det kræver egentlig bare, at du er opmærksom på dine forbrugsvaner og på at købe de mest energioptimale produkter, når du skifter for eksempel hårde hvidevarer, computer og TV mm. ud.

Bor du alene?

Der er dog forskel på, om du er enlig, eller om du er en del af en stor husholdning. Bor du alene, er det ikke realistisk at sænke forbruget af strøm så meget som 600 kWh om året. Uanset om man er en eller flere, bruger både et fjernsyn, et køleskab og en fryser jo den samme mængde strøm – alt efter størrelsen selvfølgelig. Bor du alene skal du i stedet satse på at bruge i omegnen af 1500 kWh om året.

Hvis du bruger el til opvarmning

De 1000 kWh om året gælder heller ikke, hvis du opvarmer dit hus med el. Så skal du trække den el du bruger til opvarmning fra. Ved opvarmning med el er det vigtigt, at du sørger for at dit hus er velisoleret. Der er et meget stor varmetab, hvis varmen kan sive ud på grund af manglende isolering og utætte vinduer og døre. Sørg for at få utæthederne tætnet eller repareret, så du ikke bruger penge helt unødvendigt.

Få gode energivaner

Hvis du får indarbejdet nogle gode energivaner og måske oven i købet kan lære dine børn de samme vaner, kan du reducere dit elforbrug og dermed spare hen ved 1500 kr. om året. Herunder kommer 8 gode vaner, som du kan starte med:

  • Du skal huske at fylde vaskemaskinen helt op. Danskere vasker i gennemsnit kun det halve af det tøj, der kan være i maskinen pr. vask.
  • Vask ved lavere temperaturer med vaskemiddel til koldt vand. For eksempel kan du vaske ved 20 grader fremfor 40 grader og 30 grader fremfor 60 grader.
  • Hæng tøjet til tørre ude på tørresnoren fremfor at benytte tørretumbleren.
  • Skift til LED og sparepærer fremfor glødepærer og sluk lyset efter dig.
  • Undgå at køleskabet og fryseren er for kolde. Dit forbrug stiger med 5%, hvis du sænker temperaturen i køleskabet 1 grad.
  • Opvaskemaskinen skal også fyldes helt op. Du kan også her sænke temperaturen for eksempel fra 65 grader til 55 grader.
  • Sluk for TV, computer, play-station mm. på kontakten frem for at lade dem stå på stand by.
  • Se altid efter energimærkningen, når du køber nye apparater.