Sådan virker Jordvarme

Heldigvis har man med tiden fundet ud af at udnytte naturens ressourcer bedre og bedre. Det er varmepumpen et bevis på. En varmepumpe udnytter den energi, der naturligt er i luften og jorden til at opvarme huse. En varmepumpe kan således være en god investering, hvis du bor i et område, der ikke er dækket af et fjernvarmeværk og du dermed har en større udgift til opvarmningen af din bolig. Herunder beskriver vi, hvordan en jordvarmepumpe eller et jordvarmeanlæg, som det også kaldes, virker og, hvad du skal være opmærksom på, inden du installerer det.

Jordvarme information om anlægEn god investering

Varmeregningen kan være en meget stor post i et privatbudget. Derfor er mange også interesserede i, hvordan de kan mindske det beløb de hvert år bruger på at opvarme deres hus. Et jordvarmeanlæg kan erstatte et oliefyr eller naturgasfyr. Det giver dig varme og varmt vand. Det er en stor investering at anlægge jordvarme, men på sigt kan det spare dig mange penge. Det er den type varmepumpe, der skaber den største besparelse, når den er betalt af. Du skal dog være opmærksom på at du skal have vandbårne radiatorer eller gulvvarme for at kunne tilslutte et jordvarmeanlæg.

Sådan virker jordvarmeanlægget

Et jordvarmeanlæg er effektivt hele året. Jorden indeholder nemlig varme også i vintermånederne, hvor der kan være sne og frost. Når anlægget installeres graves en jordslange ned i din have og et sted indendørs opstilles en varmepumpe. Anlægget består således af både en udedel og en indedel. I jordslangen løber en frostsikker væske. Slangen og væsken opvarmes af jorden, hvorefter væsken løber ind i varmepumpen. Varmepumpen omdanner den tilførte varme til temperaturer, der er passende for dit brugsvand samt radiatorer. En varmepumpe fungerer i store træk som et køleskab. Et kølemiddel kondenserer og fordamper på skift, hvorved der udledes energi. Hvor køleskabet fører varme ud af skabet, fører en varmepumpe varme ind i huset.

To slags jordvarmeanlæg

Det mest udbredte jordvarmeanlæg har jordslangerne placeret vandret ca. 1 meter nede f.eks. under en græsplæne. Men da der skal bruges et temmelig stort stykke jord – ca. 300 m2 – for at kunne dække det typiske varmebehov i et almindeligt hus, kan man også få et jordvarmeanlæg, hvor jordslangerne ligger lodret. Ved den lodrette jordvarme behøver du ikke en stor have, eller du kan undgå at grave hele din have op. Derudover udnytter det lodrette jordvarmeanlæg, at jorden bliver varmere og varmere jo længere ned man kommer. Og den lodrette jordvarme kommer langt ned, jordslangerne bores nemlig mellem 120 – 180 meter ned i jorden. Det areal, der bliver boret i, er til gengæld kun ca. en halv meter på hver led.

En dyrere løsning

Det er ofte en større udgift at installere den lodrette jordvarme end den vandrette. Før installeringen skal en installatør tjekke om jordbundsforholdene egner sig til anlægget. Derudover må anlægget ikke lægge tættere end 300 meter på en drikkevandsboring. Til tider skal afstanden være større. Kommunen skal også give tilladelse til anlægget, inden du kan gå i gang.

Før du investerer i et jordvarmeanlæg

  • Du skal have vandbårne radiatorer eller gulvvarme
  • Ved den vandrette jordvarme skal du have plads i haven – ca. 300 m2
  • Ved den lodrette jordvarme skal du have jordbundsforholdene undersøgt inden du går i gang
  • Ved vandret jordvarme skal huset ligge minimum 50 meter væk fra vandforsyningsanlægget, hvis det er et alment anlæg og er det et vandforsyningsanlæg, der ikke er alment så minimum 5 meter. Jordslangerne må ikke ligger mindre en 60 cm fra skellet ind til naboen.
  • Ved lodret jordvarme skal der være mindst 300 meter til nærmeste drikkevandsboring
  • Minimum en gang om året skal jordslangerne ses efter af en autoriseret køle- eller vvs-montør
  • Du skal altid søge kommunen om tilladelse inden du installerer et jordvarmeanlæg