Husstandsvindmølle

Husstandsvindmølle reglerHvis du opfylder kraven til at kunne få opført en husstandsvindmølle, er der en lang række fordele som kan spare dig for mange penge årligt. I Danmark er vi særligt kendte for at producere vindmøller, som er gode for miljøet og kan også være en effektiv energikilde hjemme hos dig.

I dette indlæg fortæller vi dig nærmere omkring, hvorfor det kan være en god ide at investere i en husstandsvindmølle og hvad du skal være opmærksom på i denne forbindelse.

Fordelen ved husstandsvindmøller

Der er mange fordele, ved at få en husstandsvindmølle! Det kan blandt andet være en bedre investering end solceller, da husstandsvindmøller kan producere større mængder strøm og kræver et væsentligt mindre batterilager.

Derudover er der en række fordele såsom:

  • Reduktion af elregningen: Med en husstandsvindmølle kan du producere en stor mængde strøm og reducere din elregning.
  • Reduktion af CO2 udslip: En husstandsvindmølle er miljøvenlig, og reducere dermed dit CO2 udslip sammenlignet med tidligere.
  • Stort udbytte af strøm når det blæser: En husstandsvindmølle kan producere strøm næsten uanset vejret.
  • En god investering: Det kan være en rigtig god investering, sammenlignet med andre alternativer såsom solceller og derudover har de typisk en lang levetid på 20-25 år.
  • Øger værdien af din bolig: En husstandsvindmølle kan være med til at øge værdien af din bolig betydeligt, når du ønsker at sælge.

Det skal du være opmærksom på

Inden du vælger at investere i en husstandsvindmølle, skal du være opmærksom på flere krav som du skal overholde. Det er nemlig dig der bærer det fulde ansvar for at husstandsvindmøllen overholder de pålagte krav, som er følgende:

  1. Afstandskrav til en husstandsvindmølle

Kravet fra energitjenesten omkring afstandskrav, indebærer at møllen skal opstilles i forbindelse med en eksisterende bebyggelse af en bygning. Det betyder at den som udgangspunkt ikke må placeres længere end 25-30 meter fra dit hus. Det kan dog variere fra kommune til kommune, hvor vi anbefaler at du rådføre dig med dem inden.

  1. Støj fra en husstandsvindmølle

Man skal også tage højde for støjen fra en husstandsvindmølle af hensyn til naboer og anden tæt bebyggelse. Støjniveauet er beregnet ud fra vindhastigheder og energitjenesten oplyser følgende:

  • I by- og sommerhuszonen: Boligområder, sommerhusområder og lignende støjbelastede områder: maks. 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s).
  • I landzonen: Nabobeboelse i det åbne land: maks 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s).

Støjniveauet er altså en vigtig faktor at tage højde for i forbindelse med opsætning af din husstandsvindmølle. Det betyder at hvis din mølle larmer for meget, kan din nabo faktisk søge erstatning for larmen.

  1. Skyggekast fra en husstandsvindmølle

Møllefanget kan give generende skygger hos naboer eller tæt bebyggelse. Man har mulighed for at beregne skyggefaldet alt efter møllens placering, så det ikke er generende for naboerne. Dog har man mulighed for at opsætte møllen til at pause på bestemte tidspunkter, så den ikke er generende for naboerne.

Hvad er koster det at få en husstandsvindmølle?

Der kan være stor forskel på priserne på husstandsvindmøller afhængigt af hvilken størrelse, type og størrelsen af møllen som du ønsker og passer til dit behov. Priserne starter typisk fra cirka 30.000 kroner for de små modeller, hvorimod en stor og effektiv mølle kan koste op i mod 800.000 kroner inkl. fundament og opsætning.

Vi anbefaler du kontakter flere udbydere for at få den bedste pris på husstandsvindmøller. På denne måde kan du sammenligne priser og få den helt rigtige husstandsvindmølle til lige netop dit behov.